Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
52<br />
11. september 2001, World<br />
Trade Center brænder bag<br />
Empire State Building<br />
POL FOTO<br />
15 www.nato.int.ims/2003/<br />
s031021e.htm<br />
I april 1999 i Washington vedtog NATO “Alliancens<br />
Strategiske Koncept“. Meget betegnende<br />
blev det kaldt en “ajourføring“ af strategien fra<br />
1991, og den almindelige opfattelse var, at de<br />
grundlæggende præmisser – bortset fra Sovjetunionens<br />
eksistens – ikke havde ændret sig<br />
væsentligt siden 1991, men snarere blevet mere<br />
tydelige.<br />
Terrorangrebet 11. september 2001 føjede med<br />
stor styrke nye aspekter til det strategiske landskab<br />
og NATO’s politiske dagsorden. Tre trusler<br />
blev skubbet helt frem på dagsordenen: terrorisme,<br />
spredning af masseødelæggelsesvåben<br />
og fejlslagne stater – i forening. Terrorisme havde<br />
op gennem 1990’erne været nævnt i fl ere NATOerklæringer,<br />
men NATO-landene kunne ikke blive<br />
enige om, hvorvidt terrorisme var et anliggende<br />
for NATO. De fl este lande betragtede terrorisme<br />
som et indenrigspolitisk spørgsmål, der skulle<br />
håndteres af nationale retssystemer, og blev<br />
stærkt forbitrede, hvis andre lande blandede sig<br />
i deres terrorbevægelser. <strong>Se</strong>lvom amerikanerne<br />
– og tyrkerne, der var bekymret for ustabile regimer<br />
mod øst – havde presset på for at NATO<br />
skulle opprioritere terrorisme i forbindelse med<br />
udformningen af 1999-Konceptet, bliver terrorisme nærmest nævnt i en<br />
bisætning. Da terrorangrebet i USA fandt sted, havde NATO derfor “et<br />
efterslæb“ på dette område.<br />
Terrorangrebet i 2001 bekræftede navnlig amerikanerne i en række forhold<br />
vedrørende NATO’s strategiske omgivelser, nemlig at truslen mod NATO<br />
og NATO-landene ikke længere entydigt kom fra “det euro-atlantiske<br />
område“, men også fra områder udenfor. Terrorangrebet bekræftede<br />
også forestillingen fra Det Strategiske Koncept fra 1999, om at “Alliancens<br />
sikkerhed også må tage hensyn til den globale sammenhæng. Alliancens<br />
sikkerhedsinteresser kan påvirkes af andre risici, som er bredere, herunder<br />
terrorhandlinger, sabotage og organiseret kriminalitet og gennem afbrydelse<br />
af strømmen af vitale ressourcer…“, altså at fremtidens trusler var<br />
endnu mere uforudsigelige end i 1991. For det tredje kunne man se terrorangrebene<br />
som udtryk for såkaldte asymmetriske krige, hvor Vesten (evt.<br />
USA alene) står over for en fjende af en helt anden karakter, der er militært<br />
underlegen, og som derfor er parat til at tage helt anderledes midler i brug.<br />
Terrorangrebet var også eksempel på, at ikke-statslige aktører var kommet<br />
til at spille en anden og langt vigtigere rolle i trusselsbilledet.<br />
Hvordan ser fremtidens risici og trusler så ud? I en tale i oktober 2003 skitserede<br />
formanden for NATO’s militærkomite de trusler, som NATO vil skulle<br />
håndtere i fremtiden. 15 Han nævner i den forbindelse fx global terrorisme,<br />
spredning af masseødelæggelsesvåben, fri strømme af in<strong>format</strong>ion og teknologi<br />
(der gør det let at fremstille og anskaffe masseødelæggelsesvåben),<br />
problemstater (“states of concern“) som Nordkorea og Iran, ødelæggelse<br />
af centrale el-forsyningsanlæg, cyper-angreb og eksplosion af gasledninger