Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

indgik tilmed organiseret kriminalitet. Endvidere indgik systematiske menneskerettighedskrænkelser nu i forskellige oprørsgruppers taktik. I FN førte disse ændrede forhold til, at der i 2000 blev udgivet en rapport, opkaldt efter formanden for analysepanelet, den tidligere algeriske udenrigsminister Lakhdar Brahimi. Rapporten opfordrede bl.a. til, at FN gav sine fredsstøttende tropper et mere “robust“ mandat, så de både kunne sikre, at mandatet blev opfyldt, og så de ikke kom i pinefulde situationer uden at kunne forsvare sig. Det er svært ikke at tolke Brahimi-rapporten som en støtte til den måde, som NATO gennemførte sine fredsstøttende operationer på Balkan fra midten af 1990’erne. Etnisk udrensning og menneskerettighedskrænkelser bød også på problemer fra en ny side. Ikke nok med at det i de konkrete tilfælde kunne være svært at udpege den skyldige, men etnisk udrensning og menneskerettighedskrænkelser var uforudset lette at formidle gennem æterbårne medier til et stort publikum. Det gav anledning til den såkaldte CNN-effekt, hvor informationer udveksles friere og hurtigere end tidligere, hvilket konstant påvirkede den politiske dagsorden. Parter i konfl ikter, som NATO var involveret i, lagde også information på Internettet, hvilket var ved at undergrave fx NATOlandenes politiske dagsorden og sammenhold. Der var ikke mindst i USA kræfter, som beklagede, at denne CNN-effekt vendte op og ned på Vestens dagsorden, så traditionelt territorialforsvar kom på 2.- eller 3.-pladsen i begejstring for at forsvare menneskerettighederne. 12 Rusland fortsatte med at give hovedpine i nogle år. Efter det havde accepteret Polens, Ungarns og Tjekkiets NATO-medlemskab, indledte det anden runde af modstand, som blev koblet med modstand mod de amerikanske missilforsvarsplaner 13 . Ruslands protest gjorde indtryk, og på topmødet i Washington i april 1999 afstod man fra at invitere nye lande med. Rusland fortsatte sin modstand, og så sent som i sommeren 2001 var spådommen, at det ville foranstalte et eller andet modtræk, hvis NATO fortsatte processen i retning af udvidelse 14 . NATO og Rusland tørnede også sammen med hensyn til Balkan. Ex-Jugoslavien, som ikke havde været del af Warszawa-pagten under Den Kolde Krig, blev nu forsøgt defi neret som del af russisk indfl ydelsessfære. Der blev i den forbindelse bragt liv i en forestilling om et serbisk-russisk-ortodokst broderskab. Det kunne i sidste instans betyde, at Rusland og USA risikerede at stå over for hinanden på landjorden, hvis de støttede hver deres stridende part. Denne konfl ikt med nationalistiske og strategiske overtoner fi k sit mest dramatiske udtryk under NATO’s Kosovo-kampagne i foråret 1999. Rusland afbrød samarbejdet i NATO-Rusland Fællesrådet, blokerede for en FN-resolution, der gav grønt lys for NATO’s tvangshandlinger, og sendte, efter der var indgået aftale med Milosevic 10. juni 1999, og få timer før NATO-tropperne ankom til Kosovo (KFOR), tropper til Pristinas lufthavn i det nordlige Kosovo i et forsøg på at sabotere NATO’s planer. Situationen kunne have udløst en stormagtskonfrontation, men luften gik hurtigt ud af ballonen. Det var ikke let for Rusland at opretholde forestillingen om sig selv som en ligeværdig supermagt. 12 Nye, Joseph, “NATO’s opgaver i informationsalderen” i NATO Nyt, nr. 4, vinter 1999. 13 Bering, Helle, “The New, Bigger NATO: Fears v. Facts” i Policy Review, nr. 106, Heritage Foundation, april/maj 2001. 14 Bering, Ibid. 51
52 11. september 2001, World Trade Center brænder bag Empire State Building POL FOTO 15 www.nato.int.ims/2003/ s031021e.htm I april 1999 i Washington vedtog NATO “Alliancens Strategiske Koncept“. Meget betegnende blev det kaldt en “ajourføring“ af strategien fra 1991, og den almindelige opfattelse var, at de grundlæggende præmisser – bortset fra Sovjetunionens eksistens – ikke havde ændret sig væsentligt siden 1991, men snarere blevet mere tydelige. Terrorangrebet 11. september 2001 føjede med stor styrke nye aspekter til det strategiske landskab og NATO’s politiske dagsorden. Tre trusler blev skubbet helt frem på dagsordenen: terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og fejlslagne stater – i forening. Terrorisme havde op gennem 1990’erne været nævnt i fl ere NATOerklæringer, men NATO-landene kunne ikke blive enige om, hvorvidt terrorisme var et anliggende for NATO. De fl este lande betragtede terrorisme som et indenrigspolitisk spørgsmål, der skulle håndteres af nationale retssystemer, og blev stærkt forbitrede, hvis andre lande blandede sig i deres terrorbevægelser. Selvom amerikanerne – og tyrkerne, der var bekymret for ustabile regimer mod øst – havde presset på for at NATO skulle opprioritere terrorisme i forbindelse med udformningen af 1999-Konceptet, bliver terrorisme nærmest nævnt i en bisætning. Da terrorangrebet i USA fandt sted, havde NATO derfor “et efterslæb“ på dette område. Terrorangrebet i 2001 bekræftede navnlig amerikanerne i en række forhold vedrørende NATO’s strategiske omgivelser, nemlig at truslen mod NATO og NATO-landene ikke længere entydigt kom fra “det euro-atlantiske område“, men også fra områder udenfor. Terrorangrebet bekræftede også forestillingen fra Det Strategiske Koncept fra 1999, om at “Alliancens sikkerhed også må tage hensyn til den globale sammenhæng. Alliancens sikkerhedsinteresser kan påvirkes af andre risici, som er bredere, herunder terrorhandlinger, sabotage og organiseret kriminalitet og gennem afbrydelse af strømmen af vitale ressourcer…“, altså at fremtidens trusler var endnu mere uforudsigelige end i 1991. For det tredje kunne man se terrorangrebene som udtryk for såkaldte asymmetriske krige, hvor Vesten (evt. USA alene) står over for en fjende af en helt anden karakter, der er militært underlegen, og som derfor er parat til at tage helt anderledes midler i brug. Terrorangrebet var også eksempel på, at ikke-statslige aktører var kommet til at spille en anden og langt vigtigere rolle i trusselsbilledet. Hvordan ser fremtidens risici og trusler så ud? I en tale i oktober 2003 skitserede formanden for NATO’s militærkomite de trusler, som NATO vil skulle håndtere i fremtiden. 15 Han nævner i den forbindelse fx global terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, fri strømme af information og teknologi (der gør det let at fremstille og anskaffe masseødelæggelsesvåben), problemstater (“states of concern“) som Nordkorea og Iran, ødelæggelse af centrale el-forsyningsanlæg, cyper-angreb og eksplosion af gasledninger
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?