Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

10
tende rolle fast – først på Balkan og siden andre steder længere væk fra
det traditionelle NATO-område. Og det har på det seneste handlet om
NATO’s rolle med hensyn til terrorbekæmpelse og kontrol med spredning
af masseødelæggelsesvåben. Analysen viser, at den måde NATO i dag
håndterer sikkerhedsspørgsmål på, de begreber, der bruges, og de skillelinjer,
som optræder, i stor udstrækning er gået i arv fra tiden før Den
Kolde Krigs afslutning.
I kapitel 4 præsenteres NATO’s organisation. Fra at være en “traktat”
i 1949 blev NATO hurtigt en omfattende integreret militær og politisk
organisation. Ingen tidligere alliancer har haft en sådan militær og politisk
struktur allerede i fredstid. Da Den Kolde Krig sluttede, skete der en
omfattende forandring af alliancen. Organisa tionen blev slanket, antallet
af hoved kvarterer blev skåret ned, og store statio næ re styrker er gradvist
blevet omdannet til mobile reaktionsstyrker.
I kapitel 5 ses der nærmere på NATO´s forhold til andre internationale organisationer.
Efter Den Kolde Krigs afslutning er der sket ændringer i de
internationale organisationers arbejdsopgaver og dermed også i deres arbejdsdeling.
FN, NATO, EU og OSCE er alle beskæftiget med sikkerhedspolitik.
På nogle områder er der et opgavemæssigt overlap og på andre
områder en klar arbejdsdeling. Der er udvalgt en række skæringspunkter
til belysning af NATO´s placering i forhold til de tre andre organisationer.
I kapitel 6 præsenteres den økonomiske og militærteknologiske side af
NATO. Da Alliancen blev dannet i 1949, byggede den på nogle strukturelle
skævheder, som gennem hele Den Kolde Krig gav an ledning til uenighed
mellem landene, og som igen er blevet aktuelle med de nye opgaver.
Én var forskellen i militær teknologisk udvikling mellem USA, som havde
et stort økonomisk forspring efter Anden Verdenskrig, og Vesteuropa,
som var ruineret og mest optaget af at komme på fode økonomisk. Det
var derfor amerikansk teknologi, våben og styrker, som blev ryg marven
i Al liancens afskrækkelse af og eventuelle krig med Sovjetunionen. En
anden skævhed var geostrategisk, nemlig at USA for beredte sig på at
føre krig på et andet kontinent (det “euro-asiatiske”), mens europæerne
for beredte sig på at føre krig på eget kontinent. Det medførte en helt
forskellig sammen sætning af styrkerne, som har vist sig at give problemer,
nu hvor NATO skal udføre sine opgaver “out-of-area”.
I kapitel 7 beskrives de enkelte elementer i Washington-traktaten, og
hvad det var for interesser, der lå bag de enkelte Artikler. Alliancen er
erklæret defensiv i overensstemmelse med FN-pagten. Den var tænkt
som forsvar mod trusler mod og angreb på medlems lan denes territorier.
Da Den Kolde Krig sluttede, og NATO blev meget mere operativ, opstod
spørgsmålet om, under hvilke omstændigheder NATO måtte bruge sin
militære magt, navnlig i fredsstøttende operatio ner, og om NATO må
gribe ind i andre landes indre anliggender med magt. Også forudsætningen
om et FN-mandat har givet anledning til diskussion.
I kapitel 8 belyses NATO´s udvidelser efter Den Kolde Krigs afslutning.
I 1999 blev NATO udvidet med tre lande og i 2004 med yderligere syv.
NATO´s udvidelser skal ses i lyset af de ændrede omstændigheder i
1990´erne. Udvidelserne var et produkt af Den Kolde Krigs afslutning og