Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

134
26 http://www.nato.int/
docu/pr/2002/p02-127e.htm
27 Vedby Rasmussen, Mikkel,
Jo fl ere, jo bedre, s.
57, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, København 2001
28 Vedby Rasmussen, Mikkel,
Jo fl ere, jo bedre, s.
97, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, København 2001
shington-traktaten, hvor der tales om at opretholde ”det nordatlantiske
områdes sikkerhed”.
I forhold hertil kan det konstateres, at NATO i sine operationer ikke har
været begrænset af denne formulering. NATO har opereret i områder,
som mere eller mindre klart må defi neres som værende uden for det nordatlantiske
område: Balkan, Afghanistan osv. Dette er dog ikke nødvendigvis
det samme som at gå på kompromis med Washington-traktaten, idet
internationalisering og globalisering af risiko og trusler øger behovet for
en bredere geografi sk tilgang til det nordatlantiske områdes sikkerhed.
NATO-landenes sikkerhed er i dag, som tidligere nævnt, afhængig af stabilitet
og sikkerhed andre steder i verden i en grad, som ikke var tilfældet
for over 50 år siden, da NATO blev grundlagt.
Også i NATO’s medlemskreds afspejler den brede geografi ske tilgang
sig. Med optagelsen af lande som fx. Bulgarien og Slovenien udvides det
område, som skal beskyttes i tilfælde af et væbnet angreb og det giver
ikke så meget mening længere udelukkende at tale om det nordatlantiske
områdes sikkerhed.
Et territorielt afgrænset - og særligt et territorielt fokuseret - NATO er
således inkompatibelt med det nye globale trusselsbillede. På topmødet
i Prag i 2002 blev det således også understreget, at NATO vil bekæmpe
trusler uanset, hvor de kommer fra 26 og med NATO’s tilstedeværelse i
Afghanistan blev væsentligheden af NATO’s engagement uden for medlemsstaternes
territorier endnu engang slået fast.
Når NATO på denne vis ændrer fokus i retning af et meget bredere
geografi sk perspektiv i organisationens operationer og i organisationens
medlemskreds er spørgsmålet, om der er grænser for NATO’s udvidelse. I
denne sammenhæng har visse forskere og kommentatorer sat den østlige
grænse ved Rusland.
Efter Den Kolde Krigs afslutning har Rusland principielt haft to valgmuligheder.
På den ene side kan Rusland opfatte afslutningen af Den Kolde
Krig som en begivenhed, der befriede det russiske samfund ligesom de
central- og østeuropæiske lande blev befriet. Således kan Rusland vælge
at indtage en positiv holdning over for omvæltningen og tilmed orientere
sig i retning af Europa – dvs. mod vest. Omvendt kan Rusland vælge at
orientere sig mod øst og dermed bevare sin imperiale forståelse af verdenssamfundet.
Vælger Rusland denne vej, vil Ruslands forhold til NATO
– og til EU for den sags skyld – forsat være problematisk 27 .
Fra NATO’s side kan der argumenteres på mindst to forskellige måder.
Der kan argumenteres for, som den amerikanske forsker Charles Kupchan
gør, at Rusland bør optages i NATO (Kupchan var ellers kritisk over for
NATO’s udvidelse). Kupchans hovedargument var, at når udvidelsen af
NATO nu var i gang, ville optagelsen af Rusland være den eneste måde
at sikre et godt forhold mellem Rusland og NATO på 28 . Omvendt kan der
argumenteres for, at Rusland ikke er egnet til NATO-medlemskab – eller
at NATO ikke er egnet til at have Rusland som medlem. Et af hovedargumenterne
bag denne holdning er, at Ruslands medlemskab af NATO vil
gøre NATO ude af stand til at varetage sine funktioner. Et Rusland i NATO