Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12<br />
Den 4. april 1949<br />
underskrev Belgien, Canada,<br />
Danmark, Frankrig, Island, Italien,<br />
Luxembourg, Holland, Norge,<br />
Portugal, Storbritannien, USA<br />
Den Nordatlantiske Traktat<br />
1 Craig, Gordon A. and<br />
Alexander L. George, Force<br />
and Statecraft, Diplomatic<br />
Problems of Our Time, Oxford<br />
University Press, New<br />
York, 1983.<br />
1. NATO’s tilblivelse<br />
Trak USA Vest europa ind i sin anti-kommunistiske, kapitalistiske tolkning<br />
og ind dæmning af Sovjet unionen? Eller lykkedes det omvendt de vesteuropæiske<br />
magter at bondefange og ind binde et ellers isolationistisk<br />
USA i forsvaret af Europa? Eller er det transatlantiske samarbejde et naturligt<br />
samarbejde mellem lande, der har et bestemt – liberalt – værdisæt<br />
til fælles?<br />
Den offi cielle NATO-historieskrivning er tilbøjelig til at fokusere på det<br />
interessesammenfald, som bragte USA, Canada og vesteuropæiske lande<br />
sammen stillet over for den kom munistiske trussel. Den teoretiske litteratur<br />
fokuserer mere på forskellene og kan godt virke noget konspiratorisk.<br />
Begge tolkninger er for unuancerede, men de peger ikke desto mindre<br />
på, at der både var interesse sam menfald og interessemodsætninger mellem<br />
de lande, som indgik Washington-traktaten.<br />
I det følgende beskrives processen frem til under skrivelsen af Washington-traktaten<br />
med vægt på de handlemuligheder, som de kommende<br />
medlemslande mente af have, samt på nogle af de mere principielle diskussioner<br />
og nogle af de hindringer, som partnerne forsøgte at overvinde,<br />
før aftalen var på plads.<br />
Situationen efter Anden Verdenskrig<br />
Som det fremgår, herskede der helt frem til<br />
underskrivelsen af Washington-traktaten stor<br />
usikker hed om, hvordan forsvaret af Europa<br />
skulle organise res, hvor stor den amerikanske<br />
vilje var til at komme europæerne til hjælp, og<br />
om hvordan hjælpen ville falde.<br />
Allerede under Anden Verdenskrig drøftede USA’s præsident Roosevelt<br />
og Storbritanniens premierminister Churchill den sikkerhedspolitiske orden<br />
efter krigsafslutningen for at hindre endnu en altødelæggende krig.<br />
Roosevelts vision var et globalt, kollektivt sikkerheds system, der kunne<br />
sikre den internationale orden. Han ønskede ikke nogen tilbagevenden<br />
til mellemkrigs tidens magtbalance og stormagtsrivalise ring i Europa. Han<br />
ønskede heller ikke genind førelsen af et Folkeforbund, som han betragtede<br />
som alt for løsrevet fra magtforholdene i verden til at kunne hindre<br />
krig (og hvor USA ikke var medlem). Hans ide var at indbygge magtpolitiske<br />
elementer, således at stormagterne (“de fi re politibetjente”: USA, UK,<br />
USSR og – gerne – Kina) var tvunget til at samarbejde 1 .<br />
I 1945 blev FN-pagten underskrevet af 51 lande, og i de første år efter krigen<br />
var der stor tiltro til eller i hvert fald håb om en sam arbejdende global<br />
orden. Troen på en international orden baseret mere på lov og ret end på<br />
magt var udbredt i USA og i den amerikanske regering, og Sovjet unionen