Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

98
6 Hækkerup, Hans, (1999)
”Det nye NATO” i Sikkerhedens
aktører – 3. s.21,
Atlantsammenslutningen,
København 1999
7 Knudsen, Tony Brems,
”Når betingelserne bøjes”
i Informations kronik, 16.
december 2003
8 Dansk Udenrigspolitisk
Institut, Verden, FN og Danmark,
s. 9, København 1999
traktater, men også af sædvane og generelle og accepterede retsprincipper.
Givet at folkeretten er under konstant udvikling og, at diverse
nedskrevne traktater og konventioner skal sammenholdes med uskrevne
regler, tradition, normer og historie, skal aktionen måske mere ses som
en udvikling eller ændring af folkeretten. Aktioner, som den i Kosovo kan
danne præcedens og blive ”det vi plejer at gøre” og dermed en del at
det internationale retsgrundlag. Et antal interventioner uden udtrykkelig
bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet kan altså efterhånden skabe en ny retstilstand.
Kosovo-aktionen kan naturligvis også forblive en undtagelse fra
gældende ret og dermed ikke få større virkning for eftertiden.
FN’s generalsekretær, Kofi Annan har udtalt ”Formålet med FNpagten
er ikke at beskytte tyranner og give dem frit spil til etniske
udrensninger inden for eget territorium … nødvendige beslutninger
i overensstemmelse med Folkeretten og FN’s principper og formål
må ikke kunne blokeres under henvisning til FN-pagten” 6 Dermed
understreger Kofi Annan, at en beslutning om intervention ikke udelukkende
hviler på FN’s charter, men også afhænger af de omstændigheder,
beslutningen træffes under.
Noget tyder på at den humanitære intervention i Kosovo ikke er uden
betydning for fremtidens retsforhold. Om dette mener Tonny Brems
Knudsen, Århus Universitet: ”Den humanitære intervention i Kosovo i
1999 kan danne præcedens for militær magtanvendelse over for systematiske
og (NB!) pågående forbrydelser mod menneskeheden, eventuelt
også uden FN-mandat, men kun som sidste udvej, kun under iagttagelse
af alle folkerettens begrænsninger vedrørende magtanvendelse, og kun
indtil FN’s Sikkerhedsråd er villig til at overtage ansvaret herfor.” 7
Hvis den humanitære intervention i Kosovo danner præcedens, dvs. bliver
retningsgivende for fremtiden, vil NATO’s fremtidige rolle i forhold til FN
ændres. NATO vil kunne påberåbe sig retten til intervention og magtanvendelse
og dermed reelt få en rolle som ”verdens politibetjent” – en
rolle, der hidtidigt har været reserveret FN. En sådan udvikling – ønskelig
eller ej – vil ikke kun have konsekvenser for forholdet mellem NATO og
FN, men også for det internationale samfund mere generelt. Skulle andre
regionale organisationer – i kølvandet på Kosovo-aktionen - påtage sig
samme rolle som NATO – dvs. intervenere, bliver international ret for alvor
udvandet og FN undergraves yderligere.
Kosovo-eksemplet viser tillige, at trods Den Kolde Krigs afslutning og
globalisering er det i nogle tilfælde stadig kun på det regionale niveau,
at homogeniteten og interessesammenfaldet mellem staterne er tilstrækkeligt
stærkt til at gribe ind i en krisesituation.
Under Den Kolde Krig, hvor muligheden for enighed mellem stormagterne
var meget begrænset, var det åbenlyst, at unilateral handling kunne
forekomme og, at der ikke var så meget at gøre ved det (fx Warszawapagtlandenes
invasion i Tjekkoslovakiet i 1968). Man levede således med
et regelsæt (FN) som ideal, men vidste at det kun spillede en begrænset
realpolitisk rolle 8 . Efter Den Kolde Krig, hvor der trods alt er et stormagts-