Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

på lige fod med andre NATO medlemslande, ville give Rusland vetoret i
vigtige spørgsmål. Det er således ikke svært at tænke sig situationer, hvor
det vil blive svært at træffe beslutninger – nemlig i de spørgsmål, hvor der
traditionelt er store interesseforskelle. Man behøver blot at se nogle få år
tilbage til 1999 og Kosovokonfl ikten for at få et eksempel på dette problem.
Med Rusland som medlem ville NATO have været ude af stand til at
træffe den beslutning om en militær aktion, som blev truffet. Da Rusland
ikke i særlig grad er orienteret i vestlig retning, har store interne økonomiske
og sikkerhedsmæssige problemer og har en – set med vestlige øjne
– gammeldags (imperialistisk) opfattelse af udenrigspolitik og international
politik bør Rusland ikke optages i NATO – lyder argumentet.
Her må man naturligvis holde sig for øje, at Rusland - med globaliseringen -
udvikles og ændres i retning af de vestlige samfund. Tager man stilling til russisk
optagelse i NATO på lang sigt, er det ikke det nuværende Rusland, det
handler om. At Rusland på nuværende tidspunkt ikke er vestligt, liberalt eller
demokratisk nok, er derfor et ringe argument mod Rusland i NATO på lang
sigt. Det er således værd at gøre sig klart og præcisere, hvilket Rusland (tidsmæssigt),
man taler om, når diskussionen handler om NATO’s udvidelse.
Endvidere kan der henvises til den effekt, udsigten til NATO medlemskab
havde på kandidatlandene i 1990´erne. Udsigt til medlemskab kunne
bidrage positivt til interne forandringer i Rusland (for at opfylde kravene
til medlemskab). Ved helt at udelukke russisk medlemskab fjerner man
samtidig denne mulighed.
En reel tro på at Rusland inden for en kortere årrække bliver medlem af
NATO er svær at fi nde. Som Jonathan Eyal fra International Institute for
Strategic Studies udtrykte det i 2000: ”Det er som en elefant, der prøver
at komme ned i et badekar. I sidste ende er der ikke meget tilbage af
badekaret, og elefanten får ikke noget rigtigt bad” 29 .
8.6. Afslutning
NATO er en dynamisk organisation, der udvikles med den til enhver tid
givne sikkerhedspolitiske situation. Efter Den Kolde Krigs afslutning har
udvidelse og integration indtaget en central position i organisationen. Den
Kolde Krigs afslutning affødte muligheder og problemer. Både mulighederne
og problemerne hjalp udvidelserne på vej. Efter de to udvidelser omfatter
NATO nu 26 lande og tre lande er stadig med i udvidelsesprocessen.
Udvidelserne af NATO var en typisk ”win-win situation”, hvor både de
16 ”gamle” NATO lande og de nye NATO lande havde en interesse i
udvidelse og via udvidelse forøgede deres sikkerhed. Den umiddelbare
taber var Rusland – i hvert fald i traditionel russisk forståelse – fordi russisk
indfl ydelsesområde blev optaget i NATO. Det ironiske er, at NATO’s
udvidelse kan være med til at forbedre forholdet mellem Rusland og de
nye NATO-lande. Det polsk-russiske forhold er fx forbedret efter 1999 30 .
På lidt længere sigt kan udvidelserne således vise sig, også at blive en
fordel for Rusland, fordi Ruslands nærområde stabiliseres og tidligere
Warszawapagtlande begynder at føle sig sikre.
29 http://www.cdi.org/
russia/johnson/4150.html
30 http://www.nato.int/
docu/review/2002/issues1/
danish/art3_pr.html
135