Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Sovjetisk konventionel overlegenhed og amerikansk atommonopol Det almindeligt udbredte billede var, at Sovjetunionen var Vest europa stærkt overlegen, når det gjaldt konventionelle styrker. Ifølge DC13 var der over 4.000.000 mand i de sovjetiske væb nede styrker, hvortil kan lægges styrker fra Sovjet unionens satellitstater. Ifølge Lord Ismay rådede USSR over ca. 22 divisioner i Østtyskland og yder ligere 7 i Østrig, Ungarn og Polen. Dertil kom 32 divisioner, som kunne opstilles i de vest lige republikker og 30 fra Leningrad. Tjekkoslovakiet, Polen og Ungarn kunne derudover opstille ca. 30 divisioner. Over for disse styrker stod 9 amerikanske, 4 britiske, 9 franske og 1 belgisk divisioner samt 1 canadisk brigade og 2 luxembourgske og 5 hollandske bataljoner, som primært var opstillet som besættelsesstyrker og ikke kampstyrker i det besatte Tyskland. DC 13 foreslog derfor, at NATO opstillede 90 divisioner inden år 1954. Denne slående ubalance i forholdet mellem Vesten og Sovjetunionen, som senere viste sig at være overdrevet, fordi man var nødt til at skønne omfanget og kvaliteten af den sovjetiske hær på grundlag af manglende efterretninger, førte til, at præsident Truman i Kongressen bad om fl ere bevillinger til konventionel oprustning. Men selvom USA var gået sejrrigt ud af Anden Verdens krig og havde undgået efterkrigsdepression, var der stort indenrigs politisk pres for at holde for svarsudgifterne nede. Desuden herskede der udbredt krigs træt hed. Det var derfor næsten umuligt at overbevise Kongressen om, at der skulle opstilles amerikanske landstyrker i Euro pa kun fi re år efter Verdenskrigens af slut ning. Flere kongresmedlemmer mente, at det måtte være til stræk keligt at yde ma teriel hjælp til europæerne, og der var udpræget irrita tion over, at europæerne ikke selv var villige til at yde et større konventionelt bidrag. I Europa mente man ikke så overraskende, at USA burde bidrage med landtropper, fordi en konventionel oprustning ville gå ud over den økonomiske genrejsning, hvilket heller ikke var i amerikanernes interesse. Desuden var der, som anført, ikke nogen udbredt frygt for, at Sovjetunionen lige stod foran et angreb på Vesteuropa. En vigtig årsag til den manglende konventionelle oprustning var også, at USA’s atommonopol i manges øjne var tilstrækkelig til at af skrække Sovjetunionen fra at angribe. Skulle afskrækkelsen fejle, og atomvåbnene komme i anvendelse, var meningen, at det amerikanske strategiske fl yvevåben skulle udføre strategiske bombninger. Der var tale om offensive bombninger, der skulle knække den sovjetiske krigsvilje, og målet var Sovjet unionens politiske og øko nomiske centre, el-anlæg samt militære mål. <strong>Se</strong>lvom Sovjetunionen brød det amerikanske atommonopol og spræng te sin første atombombe i efte r året 1949, spillede dette forhold ikke i første omgang ind på tiltroen til USA’s atomare overlegenhed. Amerikanske tropper ved Checkpoint Charlie i Berlin. POL FOTO 21
22 General Dwight D. Eisenhower, NATO´s første øverstkommanderende i Europa, SACEUR. NATO Photo 9 under Mutual Defence Assistance Act, Kaplan, ibid., s. 59. Forsvarsforpligtelsen og samarbejdet i NATO DC 13 afspejler, at de to kontinenter tog de første skridt i retning af et bindende samarbejde. Blæk ket på Washington-traktaten var knapt tørt, og NATO’s organisation eksi ste rede endnu ikke. Derfor handlede det i første omgang om at skabe et samarbejde mellem traktatens medlemslande og om at koordinere del tager lan denes ofte meget forskellige militære midler. Alle lande forventedes at udvikle deres forsvar, så det kunne bistå med at forsvare sig selv og deltage i det fælles forsvar, således at det i videst muligt om fang var i overensstemmelse NATO’s strategi. Strategien anerkendte også, at der var store faktiske forskelle i landenes øko no miske og militære kapaciteter. Landene skulle derfor bidrage i forhold til deres geografi ske beliggenhed, industrielle kapacitet, befolkning og militære kapaciteter. Allerede i Alliancens tid lige historie indbygges således den arbejdsdeling, som senere har skabt diskussion i for holdet mel lem USA og Vesteuropa, nemlig at Vesteuropa skulle stille med hovedparten af land styr kerne til et konventionelt forsvar, mens USA leverede – og kontrollerede – atomvåbnene. Mens samarbejdet i første omgang ikke førte til fl ere amerikanske konventionelle trop per i Vesteuropa, udløste det til gengæld den eftertragtede våbenhjælp til Europa. 9 Strategien bygger på Washington-traktatens Artikel 3, som defi nerer, at fælles forsvar skulle bygge på selvhjælp (“selfhelp”) og gensidig hjælp (“mutual aid”), altså en klar forventning om, at europæ erne selv bidrog til forsvaret af Europa. 2.3. 1950-57: Strategierne om massiv gengældelse Spræng ningen af den første sovjetiske atombombe i september 1949, den kommunistiske magtovertagelse i Kina i oktober sam me år og ikke mindst Nordkoreas angreb på Sydkorea i juni 1950 ændrede helt Vestens syn på Sovjet unionen og kommunismen og satte skub i organiseringen af NATO’s forsvar. I de første år var det fortsat DC 13, som satte rammerne for udviklingen. Korea-krigens udbrud førte i første omgang til et forsøg på at øge den kon ventionelle oprustning, så man var parat til at møde den kommunistiske ekspan sion, hvor den opstod. I 1952 blev Grækenland og Tyrkiet op taget, og Militærkomiteen godkendte en revision af DC 13 under betegnelsen MC 14/1. Det viste sig imidlertid at være langt sværere og dyrere at gennemføre en kon ven tionel oprustning, end NATO-landene havde forudset. Blandt andet derfor drejede udvik lingen markant tilbage i retning af atomar afskrækkelse og krigs førelse. Efter MC 14/1 blev der vedtaget to strategier, der lagde stor vægt på massiv, atomar gengældelse i tilfælde af et angreb på NATO-området. Den første, MC 49, blev vedtaget i 1954, men
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90:
88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92:
90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94:
92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?