Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

få en aftale med russerne, der vil tillade dette uden at true eller ydmyge
dem” (Præsident Chirac 1995 15 ).
Ligesom Danmark forfulgte sine nationale interesser i forbindelse med
NATO’s udvidelse gjorde Frankrig det også. Under NATO-topmødet i
Madrid i 1997 forsøgte Frankrig at få Rumænien med i den første optagelsesrunde
i 1999, der kun kom til at omfatte Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Frankrig og Rumænien har et kulturelt fællesskab, da rumænsk er et
romansk sprog ligesom fransk. De to lande var også allierede både i 1.
verdenskrig og i 30’erne i den såkaldte “lille entente”, hvor også Jugoslavien
deltog 16 . Dertil kommer, at Frankrig generelt var mere positiv over for
optagelsen af sydeuropæiske lande, dvs. lande i Frankrigs nærområde 17 .
Det kan indskydes, at Danmark var imod Rumæniens optagelse fordi det
kunne forringe de baltiske landes chancer for optagelse.
Ved 2004-udvidelsen var det især Ruslands reaktion, der bekymrede
Frankrig. Ville endnu en udvidelse af NATO skade forholdet mellem
NATO-landene og Rusland? Og ville Rusland reagere fjendtligt på udvidelsen?
Med Ruslands opblødning over for udvidelsen – særligt efter 11.
september 2001 – aftog Frankrigs bekymringer dog.
Tyskland
NATO’s første generalsekretær, Lord Ismay, sagde i 1940’erne, at NATO’s
opgave set fra Vesteuropa var at holde Tyskland nede, USA inde og Sovjetunionen
ude 18 . Efter Den Kolde Krigs afslutning gælder det om at holde
alle tre inde.
Tyskland har som bekendt en noget problematisk historie (verdenskrigene)
– en historie, der den dag i dag stadig spiller en afgørende rolle
for tysk udenrigspolitik. På den ene side træder Tyskland varsomt for
ikke at så tvivl om landets intentioner (fx har Tyskland traditionelt været
tilbageholdende med at bidrage til militære operationer). På den anden
side må Tyskland deltage aktivt i det internationale samarbejde, herunder
krigen mod terrorisme, for fortsat at være en pålidelig samarbejdspartner
for NATO og USA.
Overordnet har Tysklands historie og især landets ansvarsfølelse over for
de grænsedragninger, der fandt sted ved 2. verdenskrigs afslutning (som
opdelte Europa i Øst og Vest) givetvis bidraget til en moralsk interesse i
at se Europa genforenet via NATO’s og EU’s udvidelse.
Efter Den Kolde Krigs afslutning har det været i Tysklands interesse at udvide
det Euro-atlantiske samarbejde mod øst, men samtidig at holde fast i landets
traditionelle vestlige orientering. Stabiliteten mod øst har været afgørende,
som et citat af Volker Rube viser: ”Hvis vi ikke eksporterer stabilitet, importerer
vi ustabilitet” (Volker Rube, fhv. tysk forsvarsminister, 1993 19 ).
I den sammenhæng har det været afgørende for Tyskland at få Ungarn
– og især Tysklands naboer, Polen og Tjekkiet optaget i NATO. Optagelsen
af Polen og forsoningen med Polen er en indikator på, at Tyskland
15 Chirac, Jacques
(december 1995), http:
//www.nato.int/acad/conf/
enlarge97/boniface.htm
16 Forsvarets Oplysnings-
og Velfærdstjeneste, Nyhedsbrev
Nr. 15, 15. årgang,
29. november 2001, http:
//www.fov.dk/nyhedsbrev/
2001/23/rumaenien.htlm
17 Gordon, Philip H. and
James B. Steinberg, “NATO
Enlargement: Moving
forward; Expanding the
Alliance and Completing
Europe´s Integration” http:
//brookings.edu/comm./
policybriefs/pb90.htm, se
også Asmus, Ronald D.:
Opening NATO´s Door, s.
245, Columbia University
Press, New york 2002
18 http://www.cdi.org/
russia/135.html
19 Sharp, Jane M.O., ”The
Case for Opening up NATO
to the East” 1999,http:
//www.weblearn.ca/
teachersite/
DownloadPrintArchive/
pdfForTeachers/Backgroun
dReadingscaseforopeninga
bbrev.pdf
131