Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

120
NATO’s bredde og NATO’s dybde er gensidigt afhængige og kan derfor
ikke behandles separat. NATO’s medlemskreds er i udpræget grad en
konsekvens af – eller en spejling af – NATO’s opgaver og NATO’s opgaver
ændres også med ændringer i NATO’s medlemskreds. Endelig er NATO’s
opgaver ligesom NATO’s medlemskreds afhængig af den sikkerhedspolitiske
situation i verden på ethvert givet tidspunkt.
Hermed ikke sagt, at NATO altid er den uafhængige variabel, som ændres
med verdens gang. NATO er også et middel til at forandre det sikkerhedspolitiske
landskab – fx i forhold til den europæiske integrationsproces.
Denne gensidige afhængighed kan illustreres som i fi gur side 119.
Der tegner sig således et billede af en organisation, som forandres kontinuerligt.
I det perspektiv er det ikke underligt, at NATO efter Den Kolde Krigs
afslutning - med de deraf følgende ændringer i verdenssamfundets magtstrukturer
- har gennemgået to store udvidelser, den største af disse i 2004.
NATO’s udvidelser, kronologisk
1949: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien,
Luxembourg, Norge, Storbritannien, Portugal og USA
1952: Grækenland og Tyrkiet
1955: Tyskland (Vesttyskland)
1982: Spanien (stod uden for den militære struktur indtil 1998)
1990: Tidligere DDR (via Tysklands genforening)
1999: Polen, Tjekkiet og Ungarn
2004: Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien,
Slovakiet og Slovenien
8.2. Udvidelsesprocessen: Fra ansøgerland til NATO-land
Washingtontraktatens artikel 10 slår fast: ”Deltagerne kan ved enstemmig
beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at
fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske
områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat.” (Se Washingtontraktaten
bagerst i bogen).
Når NATO udvides er der forskellige procedurer, der skal følges og kriterier,
der skal opfyldes. Sådanne kriterier er nødvendige af to årsager. For det
første for at sikre, at de lande der optages, er parate dertil – militært og
politisk. Dvs. sikre, at udvidelsen ikke forringer NATO’s evne til at forfølge
organisationens mål og varetage organisationens interesser. For det andet
for, på retfærdig vis, at kunne prioritere mellem de lande, der ønsker op-