Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

104
3 Island har ikke noget
forsvar. Polen, Tjekkiet og
Ungarn blev medlemmer i
1999.
4 Kilde: NATO, Finansielle
og økonomiske
data vedr. NATO’s forsvar.
www.nato.int/docu/pr/2003/
p03-146e.htm
NATO-landenes forsvarsudgifter som % af BNP 1980-2003
Medlemsland 1980- 1985- 1990- 1995- 1999 2000 2001 2002 2003
(NATO 19) 3 1999 1994 1989 1984 (estimeret)
Belgien 3,2 2,8 2,0 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,3
Danmark 2,4 2,0 1,9 1,7 1,6 1,5 1,6 1,6 1,6
Frankrig 4,0 3,8 3,4 2,9 2,7 2,6 2,5 2,5 2,6
Grækenland 5,4 5,1 4,4 4,6 4,8 4,9 4,6 4,3 4,2
Holland 3,0 2,8 2,3 1,8 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6
Italien 2,1 2,3 2,1 1,9 2,0 2,1 2,0 2,1 1,9
Luxembourg 1,0 1,0 0,9 0,8 0,7 0,7 0,8 0,9 0,9
Norge 2,7 2,9 2,8 2,2 2,1 1,8 1,7 2,1 2,0
Polen - - - - 2,0 1,9 1,9 1,9 2,0
Portugal 2,9 2,6 2,6 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
Spanien 2,3 2,1 1,6 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2
Storbritannien 5,2 4,5 3,7 2,7 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4
Tjekkiet - - - - 2,2 2,2 2,1 2,1 2,2
Tyrkiet 4,0 3,3 3,8 4,4 5,4 5,0 5,0 4,9 4,8
Tyskland 3,3 3,0 2,1 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 1,4
Ungarn - - - - 1,6 1,7 1,8 1,9 1,9
NATO, Europa 3,5 3,2 2,6 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0
Canada 2,0 2,1 1,8 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2
USA 5,6 6,0 4,7 3,3 3,0 3,1 3,1 3,4 3,5
NATO, Nordamerika 5,3 5,6 4,4 3,2 2,9 2,9 3,0 3,3 3,4
Total 4,5 4,6 3,5 2,7 2,5 2,6 2,6 2,7 2,7
Kilde: NATO, Finansielle og økonomiske data vedr. NATO’s forsvar. www.nato.int/docu/pr/2003/
p03-146e.htm
Ovenstående tabel viser de forskelle, der er og har været mellem prioriteringen
af forsvarsudgifter mellem de vesteuropæiske NATO-lande
(og Canada) og USA. Forskellen forstærkes, hvis man tager de absolutte
tal i betragtning. I 2001 havde USA udgifter svarende til 312,743. mio.
dollars (med en forventet stigning til 350,857 mio. dollars i 2002). I sammenligning
havde de vesteuropæiske NATO-lande tilsammen udgifter
på 160,483 mio. dollars (med et forventet fald til 163,314.mio. dollars i
2002) 4 . Tal for de nye NATO-medlemmer, som kom med i 2002, og som er
relativt fattige, øger kun forskellen.
Det andet, tabellen viser, er, at alle NATO-lande inklusive USA havde
faldende forsvarsudgifter i 1990’erne, men at det navnlig er i USA, hvor
udgifterne til forsvaret er øget – ganske betragteligt endda, hvis man især
tager udgangspunkt i de absolutte tal. Disse udgifter forventes at stige
endnu mere.
Forskellen på USA på den ene side og USA’s allierede på den anden har
nok en gang givet anledning til uro i den amerikanske Kongres. Utilfredsheden
skal ses på baggrund af den øvrige udvikling i det amerikanske
forsvar, udviklingen i EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik samt den manglende
omstilling af det europæiske forsvar (jf. kapitel 4). Det er også på