Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

EU i felten <strong>Se</strong>lvom EU’s sikkerhedspolitiske dimension kun er i begyndelsesfasen, foregår den ikke kun på papiret. Indtil videre har EU udført politimissioner i Bosnien-Herzegovina og i Makedonien og udført militære operationer i Makedonien og i Den Demokratiske Republik Congo. Begge militære operationer er afsluttede, medens politimissionerne er pågående. I forbindelse med operationen i Makedonien gjorde EU brug af NATO’s militære ressourcer. Udover disse missioner udfører EU pt. tillige en mission i Georgien, der har til formål at støtte reformeringen af Georgiens retssystem. Det kan nævnes, at de tidligere omtalte aftaler mellem EU og NATO har været afgørende for at EU i 2003 kunne overtage NATO’s ansvar for fredsbevarelse i Makedonien. I Bosnien-Herzegovina sker der en operationel koordination mellem EU og NATO – dvs. mellem det militære og det politimæssige niveau. En sådan koordination sker tillige andre steder, fx i Kosovo, hvor NATO-ledede styrker er indsat i KFOR, og EU har ansvar for den økonomiske genopbygning. Den 12. juli 2004 besluttede Det Europæiske Råd, at EU fra december 2004 skal udføre en militær operation i Bosnien-Herzegovina på FN-mandat. Operationen bliver en efterfølger til NATO’s SFOR operation, som afsluttes på samme tid. Der bliver tale om EU’s hidtil største krisestyringsindsats (godt 7.000 soldater). Operationen vil ske i tæt samarbejde med NATO: Der gøres brug af NATO-aktiver og den militærstrategiske chef er fra NATO’s militære struktur. EU’s etablering af en hurtig udrykningsstyrke (European Rapid Reaction Force, ERRF) sker samtidig med, at NATO har udviklet NATO Responce Force (NRF). Disse styrker trækker på det samme personel – det er altså i overvejende grad de samme soldater, der indgår i de to styrker – men i dag er NRF langt hurtigere og mere hårdtslående end ERRF. USA og EU’s kapacitet Udviklingen af Europas militære kapacitet er et kardinalpunkt – ikke mindst for USA. USA har gentagne gange opfordret Europa til at afsætte fl ere midler til militæret, således at europæiske styrker kan samarbejde med amerikanske og således at USA ikke er tvunget til at udstationere amerikanske styrker i Europa ved alle europæiske kriser. Hvis denne udvikling foregår indenfor rammerne af NATO, kan risikoen for duplikering af kapaciteter og planlægningsfaciliteter reduceres. Men USA’s ønske om at udviklingen foregår inden for rammerne af NATO kan også være udtryk for en strategisk foranstaltning til bevarelse af den amerikanske indfl ydelse i Europa og til bevarelse af amerikansk indfl ydelse i internationale En belgisk faldskærmssoldat på den første øvelse for NATO’s nye reaktionsstyrke, NRF. Foto: NATO, SHAPE 93
94 3 Julian Lindley-French, ”Bånd der binder”, i ”NATO NYT” Efterår 2003 (http:// nato.int/docu/review/2003/ issue3/danish/art2.htlm) operationer. På nuværende tidspunkt, er det kun NATO, der kan udføre operationer på alle intensitetsniveauer – og det er påkrævet i det nye sikkerhedsmiljø. Det er svært at forestille sig, at ESDP pludselig skulle kunne omdannes til en mekanisme i stand til, uden NATO’s hjælp, at tage sig af europæiske operationer på højt militærteknologisk niveau. Ligeledes er det svært at forestille sig at sammenhængende europæiske styrker, uden samarbejde med NATO, skulle kunne indsættes i farlige områder på nuværende tidspunkt 3 . Den amerikanske indfl ydelse vil således også være i europæernes interesse i en årrække fremover. Fremtiden Arbejdsdelingen mellem EU og NATO har således ændret sig siden Den Kolde Krigs afslutning. Organisationerne har fået nye opgaver, som delvis overlapper hinanden. Europæiske stater er ikke enige om, hvorvidt man bør satse på det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde eller på USA og NATO. Disse forskelle, som dybest set bunder i forskelle i opfattelsen af det transatlantiske forhold, er fl ere gange kommet til udtryk i forbindelse med uenigheder om omfanget af ESDP og er også mere generelt kommet til udtryk i forbindelse med NATO’s udvidelse og krigen i Irak. I skrivende stund (efterår 2004) ser det ud til, at NATO fortsat spiller en væsentlig rolle for de fl este europæiske lande. I forbindelse med det transatlantiske forhold kan det tilføjes, at samarbejdet mellem EU og NATO - paradoksalt nok - har bevæget sig hurtigst og mest konstruktivt fremad netop i den periode, hvor forholdet mellem USA og Europa har været problematisk. 5.3.2 NATO – OSCE I det sikkerhedspolitiske billede, der var kendetegnende for tiden under Den Kolde Krig, spillede OSCE en central rolle for europæisk sikkerhed. OSCE – styrker og svagheder Under Den Kolde Krig var der særligt tre karakteristika, der gjorde organisationen uomgængelig. For det første er OSCE en bred organisation forstået således, at organisationen omfatter relativt mange stater (og fl ere end fx EU og NATO). Dette har på den ene side givet organisationen en legitimitet, som særligt NATO ikke kunne præstere. På den anden side har netop organisationens bredde været en hæmsko, når større beslutninger skulle træffes, idet enighed er vanskeligt at opnå blandt så mange stater. For det andet har OSCE indtaget en særlig vigtig rolle i den europæiske sikkerhedsarkitektur, fordi både USA og Rusland er medlem af organisationen. Ruslands deltagelse har på den ene side begrænset organisationens beslutningsdygtighed, men har på den anden side ganske givet været medvirkende til at øge legitimiteten af OSCE’ s beslutninger og dermed organisationens pondus. Dette hænger naturligvis sammen
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?