Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Samarbejdets omfang og dybde At deltage i et kollektivt arrangement som NATO’s giver alle stater en række politiske fordele i form af åbne diskussioner og konsensusskabelse. Ikke desto mindre har der været en konfl ikt, som har handlet om, at de mindre lande har ønsket maksimal in<strong>format</strong>ion og indfl ydelse, mens de større stater har ønsket at bevare deres handlefrihed. Denne konfl ikt dukker op på mange områder, men ét af dem har været i forbindelse med den ret, som alle lande har til at rådføre sig med de andre lande. Washington-traktatens konsultationsforpligtelse (Artikel 4) handler om, at medlemmerne har ret til at konsultere med hinanden i krisesituation. Men denne rådslagning kom hurtigt til at få en anden betydning, der ikke kun drejede sig om trusler mod NATO-territoriet, men om en lang række spørgsmål inden for og uden for traktatområdet af betydning for medlemmernes sikkerhed i bredere forstand. Det positive ved det var, at NATO kom til at fungere som et forum for transatlantisk dialog, hvor der ellers ikke ville være noget forum. Men der gik ikke lang tid, før de allierede begyndte at diskutere, hvad der lå i termen ”consult together”, og hvor forpligtende sådanne rådslagninger skulle være. Lå der i begrebet, at landene skulle diskutere de af deres handlinger med hinanden, som havde konsekvenser for andre lande? Skulle de gøre det før, under eller efter, de havde handlet? Og skulle de enkelte lande indrette deres politik efter hinanden? Skulle det ske regelmæssigt eller kun under kriser? Og – mere kontroversielt – måtte det enkelte NATO-land blande sig i andre NATO-landes indenrigspolitiske forhold, som var af betydning for NATO? 2 Det har især været de mindre lande, som var utilfredse med, at de store lande af og til handlede hen over hovedet på dem uden at orientere dem eller tage dem med på råd. Det gjaldt ikke mindst, når det angik spørgsmål, som havde en eller anden konsekvens for dem og deres sikkerhed. De store lande var derimod ikke så tilbøjelige til at ville orientere de mindre lande i NATO, navnlig under kriser. Spørgsmålet for dem var med andre ord, om man kunne være medlem af alliancen og samtidig bevare sin udenrigspolitiske handlefrihed? 3 Dette afspejler en anden uenighed blandt de allierede, nemlig hvor meget kompetence de ønsker at afgive til hinanden og til de fælles organer. De mindre lande har været de største tilhængere af, at der i NATO blev skabt nogle fælles organer og en ”pulje” af aktiver, som kunne give dem indfl ydelse på en alliance, hvis sikkerhedsgaranti de var afhængig af. Sådanne fælles organer blev allerede skabt i 1950’erne (med de civile og militære hovedkvarterer, hvor alle landene var repræsenteret), og langsomt kom der også visse fællesfi nansierede aktiver. På den anden side har – navnlig – de store lande, som ovenfor anført ønsket så meget ”mellemstatslighed” som muligt, så de kunne bevare maksimal handlefrihed. 4.1. NATO’s politiske og militære struktur NATO er et politisk samarbejde mellem suveræne stater. Det betyder, at de vigtigste forhandlere og beslutningstagere er politikerne (ministre), som står til ansvar over for deres borgere. Når ministrene ikke er samlet, 2 The evolution of NATO political consultation 1949-1962. 3 The evolution of NATO political consultation 1949-1962. 73
74 NATO’s civile og militære struktur FORSVARSPLANLÆG- NINGSKOMITEEN (DPC) KOMITEER UNDER RÅDET, DPC OG NPG er det deres repræsentanter, der handler ”på ministerens vegne”. Landene er bakket op af ministerier i hjemlandet og repræsentationer (ambassader) i NATO’s hovedkvarter. Desuden har NATO udviklet et omfattende civilt administrativt apparat til behandling af politiske spørgsmål. Det har til huse i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles. NATO’s militære struktur giver input til det politiske niveau og udfører dets beslutninger. Den befi nder sig ”i den spidse ende” og har i sidste ende ansvar for at vinde en krig eller gennemføre de opgaver, den bliver pålagt. De militære myndigheder består både af de statslige, nationale militærer og forsvarsministerier samt dem, der arbejder i og for NATO. NATO’s militære myndigheder arbejder både i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles og i det militære hovedkvarter i Mons i Belgien. DET NORD- ATLANTISKE RÅD (NAC) GENERAL- SEKRETÆREN Den internationale stab Nationale myndigheder DEN NUKLEARE PLAN- LÆGNINGSGRUPPE (NPG) ALLIANCENS EUROPAKOMMANDO Strategiske kommandoer NATO’s politiske struktur Militære repræsentanter ved NATO MILITÆRKOMITEEN (MC) Den internationale militære stab ALLIANCENS ATLANTKOMMANDO DEN REGIONALE PLAN- LÆGNINGSGRUPPE FOR CANADA OG USA Det politiske samarbejde i NATO har dækket stort set alle sikkerhedspolitiske aspekter – både snævert militære og bredere værdimæssige. Når man tager de mange råd, komiteer, organer osv. i betragtning, som blev oprettet under Den Kolde Krig, kan det undre, at Washington-traktaten kun nævner, at der skal oprettes nogle ganske få, først og fremmest et ”råd, hvor hver af landene skal være repræsenteret”. Dette råd skulle sikre det politiske samarbejde mellem de lande, der havde aftalt at bistå hinanden i tilfælde af et angreb. Rådet kunne oprette ”underinstitutioner”, og så skulle der oprettes en forsvarskomité til gennemførelse af ”de militære dele”. Det Nordatlantiske Råd er den højeste besluttende myndighed i NATO. Det er her de ”suveræne” NATO-medlemmer afstemmer deres politikker, træffer rutinemæssige beslutninger, følger en operation eller træffer beslutning i tilfælde af en krise. Alle lande deltager og har lige status. Rådet mødes på forskellige niveauer, og beslutningerne har samme gyldighed, uanset hvilket niveau de bliver truffet på. Alle NATO-lande har en repræ-
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?