Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

højt til at begynde med (af hensyn til Rusland), blev udsigten til medlemskab af NATO et vigtigt incitament for landene i deres reformer. En anden vigtig rolle for NATO i 1990’erne blev krisestyring. Med borgerkrigene i ex-Jugoslavien og frygten for, at der ville bryde tilsvarende konfl ikter ud i Central- og Østeuropa, øgedes kravet i det internationale samfund om, at de organisationer, der kunne, skulle engagere sig i disse kriser. Krisestyring som begreb var ikke nyt. Det blev udbredt i forbindelse med Cubakrisen og forsøgene under Den Kolde Krig på at undgå en supermagtskonfrontation, men det fi k en ny betydning i 1990’ernes begyndelse. Disse kriser var ikke nogen, som direkte kunne true NATO, men de kunne påvirke NATO’s sikkerhed på anden måde og kræve hurtig handling. Næsten samtidig indledte såvel FN som CSCE og NATO arbejdet med at defi nere, hvilke muligheder der fandtes for at engagere sig i disse konfl ikter. I januar 1992 bad FN’s Sikkerhedsråd generalsekretær Boutros Boutros-Ghali om at udarbejde “analyse og anbefalinger af veje til at styrke og effektivisere de Forenede Nationers muligheder for forebyggende diplomati, for fredsskabelse og for fredsbevaring indenfor Pagtens rammer og bestemmelser“ 16 . Rapporten blev i juli vedtaget af Sikkerhedsrådet og var på mange måder nyskabende. Den anbefalede en mere aktiv FN-rolle og foreslog som noget nyt, at FN indsatte tropper præventivt, dvs. før konfl ikten var blevet til fare for international fred og sikkerhed. Han så også gerne en mere “robust“ indsats mod parter, som ikke overholdt aftaler – selvfølgelig under forudsætning af, at Sikkerhedsrådet gav mandat til det. Han opfordrede endvidere regionale organisationer til påtage sig en mere aktiv rolle. Her kom CSCE og NATO ind i billedet. I CSCE var der en udvikling i gang, som med tiden skulle gøre denne institution langt mere aktiv og operativ, end den havde været under Den Kolde Krig. På topmødet i Helsingfors i juli 1992 besluttede man bl.a. at styrke den konfl iktforebyggende indsats. NATO støttede op om denne indsats ved i juni 1992 med Oslo-erklæringen at være “parat til ud fra en konkret vurdering og i overensstemmelse med vores egne procedurer at støtte fredsbevarende aktiviteter under OSCE’s ansvar, herunder at stille Alliancens ressourcer og ekspertise til rådighed.“ NATO betingede sig dog, at der ingen automatisk forpligtelse lå, at mandatet var klart, og at det ikke gik ud over forsvarsforpligtelsen 17 . I december 1992 på udenrigsministermødet udvidede NATO støtten til også at gælde de fredsbevarende operationer under FN’s Sikkerhedsråd. Det Strategiske Koncept fra 1999 vedr. NATO’s grundlæggende sikkerhedsrolle: At udgøre en af de uundværlige grundpiller for et stabilt euro-atlantisk sikkerhedsmiljø, baseret på fremvæksten af demokratiske institutioner og viljen til fredelig bilæggelse af stridigheder, hvor intet land vil være i stand til at true eller intimidere noget andet land ved trussel om eller anvendelse af magt. Møde mellem NATO´s generalsekretær Manfred Wörner og FN´s generalsekretær Boutros Boutros-Ghale på Struyvenbergh Slottet i Belgien april 1993. NATO Photo 16 Boutros Boutros-Ghali, En dagsorden for fred, s. 7. 17 de Wijk, ibid.: 55. 55
56 Det betød, at NATO kunne indsættes i FN-sanktionerede operationer, som både var fredsbevarende (FN-pagtens Kap. 6) og forskellige former for tvangsforanstaltninger (FN-pagten Kap. 7). I 1996 tog NATO skridt til at støtte Den Vesteuropæiske Union med at udføre sine krisestyringsopgaver. På topmødet i Washington i 1999 var EU kommet så langt med udviklingen af sin forsvarsdimension, og WEU ved at blive nedlagt, at NATO nu erklærede, at det ville give “hurtig adgang for EU til Alliancens kollektive aktiver og kapaciteter til operationer, som Alliancen som helhed ikke ønsker at blive inddraget militært i som Alliance.“ Et spørgsmål, som også historisk var et betændt emne for NATO, var om NATO skulle kunne agere militært uden for NATO-området – også kaldet “out-of-area“. I London i 1990 havde NATO erklæret, at “den enkelte stats sikkerhed uløseligt er forbundet med nabostaternes sikkerhed“, men det var uklart, hvad der lå i den formulering. Og selvom NATO i 1992 gav grønt lys til at støtte CSCE og FN, fortsatte diskussionerne, om der var noget i traktaten, der forhindrede NATO i at udføre krisestyring uden for traktatområdet, nu hvor behovet var der, og hvor der ikke var risiko for, at en indsættelse kunne eskalere til global Øst-Vest-konfl ikt. Spørgsmålet hang også sammen med NATO’s overlevelse, hvor fortalerne – især USA – hævdede, at hvis NATO ikke gik out-of-area, ville det gå out-ofbusiness. Andre lande som Frankrig var ikke glade for denne mere aktive rolle og ville hellere have, at det var institutioner som WEU, der udførte opgaven. Endelig var der lande, som forfatningsmæssigt ikke kunne gå uden for NATO-området, og lande hvis forsvar ikke var egnet til at gå længere end Alperne. I midten af 1990’erne var der skabt enighed om, at NATO havde en stabiliserende rolle i “det Euro-Atlantiske område“, hvilket stort set svarer til CSCE-området, og som omfattede Balkan, hvor NATO i stigende grad var engageret. Ikke desto mindre fortsatte diskussionen om Alliancens aktionsradius, og heller ikke i forbindelse med vedtagelsen af Alliancens Strategiske Koncept i Washington i april 1999 blev der fundet nogen løsning. USA pressede på for at anvende NATO ud over “det euro-atlantiske område“, mens fl ere europæiske lande var imod. NATO skulle være en regional organisation. Det ville overbelaste NATO at gå længere væk end Balkan. Terrorangrebene på USA og den nyvundne enighed om det nye trusselsbillede fi k det til at stå klart for mange, at NATO’s relevans hang sammen med, om det kunne påtage sig opgaver, der lå uden for Europa. På topmødet i Prag i 2002 blev der langt om længe sat punktum for den opslidende debat med en erklæring om, at NATO’s nye reaktionsstyrke skal rykke ud, hvor Det Nordatlantiske Råd måtte beslutte det, dvs. også globalt. Kort efter påtog NATO sig sin første rolle uden for det euro-atlantiske område, nemlig i Afghanistan. Der er meget, der tyder på, at de fredsstøttende opgaver i fremtiden fl ytter uden for Europa i takt med, at det europæiske område er blevet mere stabilt, og nu hvor EU i stigende grad kan påtage sig fredsbevarende opgaver i Europa. Det vil helt sikkert stille andre krav til NATO’s stabiliseringsopgaver. Endnu et vigtigt område for NATO har været våbenkontrol. Umiddelbart efter Den Kolde Krigs ophør var Alliancen mest optaget af nedskæringer på det konventionelle område, der skete parallelt med USA’s og Sovjet-
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55: 54 de operationelle problemer ved e
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?