Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

De ændrede omstændigheder bestod således af såvel nye muligheder som nye problemer. Situationen på en gang muliggjorde og fordrede udvidelse af EU og NATO. Den Kolde Krigs afslutning førte til, at håbet om heling af Europa blev realistisk. En heling, der via øget europæisk integration i bredden og i dybden, samtidig ville binde Europa stærkere sammen og således mindske risikoen for fremtidige kriser og krige og øge den demokratiske udvikling i de central- og østeuropæiske lande. At Europas sikkerhed kunne øges via politisk, økonomisk og militær integration var ikke noget nyt, heller ikke for NATO. Men udvidelse og integration blev efter Den Kolde Krigs afslutning et kerneområde for NATO og direkte kendetegnende for organisationens sikkerhedsopfattelse i 1990’erne og derefter. Hvor udvidelserne under Den Kolde Krig, som tidligere nævnt, primært var geostrategisk motiveret, var udvidelserne efter Den Kolde Krig således anderledes og bredere motiveret. Efter 11. september 2001 har terrorproblemer optaget dagsordenen – også for NATO. <strong>Se</strong>lvom udvidelse og integration således ikke står alene, er de stadig centrale områder. Historisk krav fra de central- og østeuropæiske lande Siden Den Kolde Krigs afslutning har tidligere Warszawapagtlande forsøgt at fi nde sig til rette med deres nye og meget anderledes situation. Efter i mange år at have været underlagt det Sovjetiske styre, er det sin sag pludselig at være selvstændig. Omstillingen fra plan- til markedsøkonomi, udviklingen af et demokratisk samfund og defi nition af sin egen udenrigspolitik er blot nogle af de udfordringer, der har optaget landene. For de fl este af de nye medlemslandes regeringer har én ting stået klart siden de blev selvstændige: At de hører til i den vestlige sikkerhedsstruktur og det vestlige værdifællesskab. For nogle at landene, herunder de baltiske stater, er NATO og EU medlemskabet en mulighed for at vende tilbage til det europæiske fællesskab, de engang var en del af. For andre lande er medlemskabet en mulighed for at deltage i et fællesskab, de deler værdimæssigt og politisk udgangspunkt med. Endelig er medlemskabet af den vestlige alliance en sikkerhed for mange af landene for at undgå russisk dominans. I forbindelse med et møde i 2001, udtalte 8 regeringsledere fra kandidatlandene: ”Et nyt Europa vil vedblive at være ufærdigt uden vores aktive bidrag” 8 . Citatet viser, hvor vigtigt det var for de central- og østeuropæiske lande at blive medlem af NATO. Regeringerne for de nye medlemslande har således siden Den Kolde Krigs afslutning ihærdigt arbejdet for medlemskab af NATO. Kravet fra landene har været stærkt og vedholdende. Vestens politiske vilje – de nationale interesser Udover de allerede nævnte ændrede omstændigheder var der bag Vestens politiske vilje til udvidelse også andre årsager, som havde mindre eller intet med Den Kolde Krigs afslutning at gøre. NATO-landenes nationale interesser er i sagens natur ikke altid sammenfaldene. Der var forskel- 8 Williams, Brian, ”U.S. rulers seek to reinforce dominance in Europe and Asia”, The Militant, Vol.65/ No.21, 28. maj 2001, http: //themilitant.com/2001/ 6521/652104.html 127
128 Den 29. marts 2004 blev syv lande optaget i NATO. Her ses alle 26 medlemslandes fl ag under fl aghejsningsceremonien foran NATO’s hovedkvarter den 2. april 2004. NATO Photo 9 Asmus, Ronald D., Opening NATO´s Door, s. 244ff., Columbia University Press, New york 2002 lige årsager til, at udvidelsen var attraktiv for de forskellige NATO-lande. I det følgende belyses fi re NATO-landes holdninger til NATO’s udvidelse. Danmark For Danmark var spørgsmålet om udvidelsen af NATO centreret om optagelsen af de baltiske lande. I forhandlingerne om begge udvidelser var Danmark opsat på, at de baltiske lande skulle inviteres til optagelse hurtigst muligt. Fx arbejdede Danmark hårdt for, at de baltiske lande i offi cielle mødereferater skulle omtales positivt som kandidat-lande 9 . Der er fl ere årsager til at Danmark forfulgte denne pro-baltiske linje. For det første er Danmark et relativt lille land med en åben økonomi og har som sådan fordele af internationalt samarbejde og international handel generelt. Det er et kendt fænomen at små lande er mere tilbøjelige til at søge samarbejde end store lande, simpelthen fordi små lande har sværere ved at klare sig selv og fordi, disse lande via samarbejde i internationale organisationer kan øge deres relative magt, især når der – som i NATO’s tilfælde – træffes beslutninger med enstemmighed. Et andet aspekt af Danmarks status som småstat er tendensen til at søge samarbejde med andre småstater, i denne forbindelse de baltiske lande. Endelig var østudvidelsen et område, hvor Danmark som småstat og eneste nordiske medlem af både EU og NATO kunne markere sig selvstændigt internationalt og faktisk føre stormagtspolitik – ikke mindst fordi USA anerkendte Danmarks muligheder i de baltiske lande. Via sit aktive engagement i Baltikum havde Danmark i 1990’erne reelt fået en interesse-sfære (et område hvor Danmark kunne have indfl ydelse) - noget som traditionelt er forbeholdt større lande. Det kan desuden ikke afvises at muligheden for at høste international anerkendelse har spillet en selvstændig rolle for den danske regering i dens bestræbelser for at integrere Baltikum i NATO. International prestige er en konvertibel valuta, således forstået, at prestige kan blive en magtfaktor (på linje med fx økonomi) i fremtidige forhandlinger. For det andet har Danmark som bekendt en historie sammen med de baltiske lande og har vigtige handelsmæssige forbindelse dertil. Især i 1990’ernes har Estland, Letland og Litauen været i fokus i det danske
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?