Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

afdæmpet russisk kritik af NATO’s udvidelse. For det andet – og i dette
tilfælde lige så vigtigt – er terrorismebekæmpelse et område (i øvrigt som
så mange andre områder i international politik), hvor staterne ”handler”
med hinanden med udgangspunkt i deres respektive nationale interesser.
For Rusland har det været afgørende at blive betragtet som en del af den
vestlige anti-terror koalition, fordi Rusland herved kan legitimere dets
fremfærd i Tjetjenien med henvisning til, at denne krig var en del af krigen
mod international terrorisme. For USA og NATO har accepten af Rusland
som en del af koalitionen været frugtbar, fordi en sådan accept givetvis
har bidraget til, at Rusland så med mildere øjne på NATO’s udvidelse.
Endelig, for det tredje, havde Rusland i 1990´erne malet sig op i et ”vi
accepterer ikke NATO’s udvidelse”-hjørne. Da det gik op for Rusland, at
NATO under alle omstændigheder havde tænkt sig at udvide, blev denne
holdning en udenrigspolitisk hæmsko. 11. september 2001 hjalp Rusland
ud af dette dilemma. Rusland kom med i det storpolitiske spil, fordi fokus
blev fl yttet fra udvidelse til terrorbekæmpelse. Rusland kunne således acceptere
udvidelsen uden at tabe ansigt.
Således har det sikkerhedspolitiske miljø efter 11. september 2001 bidraget
til russisk accept af NATO’s udvidelse.
De to udvidelser er ikke et udslag af en enkelt begivenhed. Som andre
store politiske beslutninger og samfundsmæssige ændringer udløstes
udvidelserne af en række faktorer. Og som i andre situationer var der tale
om et samspil mellem gensidigt afhængige faktorer. De mest betydningsfulde
af de faktorer, der udløste udvidelserne efter Den Kolde Krig, kan
ordnes i tre grupper: De ændrede omstændigheder, det historiske krav
fra de Central og Østeuropæiske lande og Vestens politiske vilje.
Ændrede omstændigheder
Med Den Kolde Krigs afslutning ændredes den verden NATO er en del af.
Den fjende, NATO havde bekæmpet i 50 år var væk. Borte var bi-polariteten
og ind kom en verden med kun én supermagt. Med Tysklands genforening
og senere Sovjetunionens opløsning blev jerngitteret, der havde
holdt verden i skak, løftet bort. Tilbage stod et internationalt samfund
fyldt med nye muligheder, men også præget af nye problemer.
Såvel de nye muligheder som de nye problemer var medvirkende til den
ændring i sikkerhedsopfattelse, NATO gennemgik i disse år og som i sidste
ende var medvirkende til NATO’s udvidelser.
Nye muligheder
For det første kunne NATO’s politik efter Den Kolde Krig tilrettelægges
mere frit. NATO-landene var ikke længere bundet af Den Kolde Krigs
politiske og militære magtspil. Naturligvis skulle der stadig – og skal der
stadig – tages hensyn til Ruslands nationale interesser, men ikke i samme
grad og ikke på samme måde som under Den Kolde Krig. Hvor man under
125