Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Det var især USA, der forsøgte at overbevise europæerne om, masseødelæggelsesvåben kunne udgøre en trussel mod Europa, og at disse våben kunne komme i terroristers – eller “slyngelstaters“ – hænder. Europæerne var ikke lette at overbevise. Selvom en række af disse stater lå tæt på Europa, og selvom det kunne påvises, at de enten havde eller forsøgte at erhverve masseødelæggelsesvåben, var europæerne ikke enige i, at disse stater også ville anvende dem mod Europa. På Washington-topmødet i 1999 fi k emnet dog et vist løft. Der blev vedtaget et WMD-Initiativ (WMD, Weapons of Mass Destruction), der skulle samle kræfterne på området, styrke vidensdelingen osv. NATO vedtog også et Forsvarskapacitetsinitiativ, der generelt skulle lukke det store skel på materielområdet, man erfarede, der var efter Kosovo-kampagnen. Ud af 58 områder, hvor NATO-landene skulle gøre fremskridt, handlede de seks om forsvar mod masseødelæggelsesvåben. Endvidere skete der det, at NATO i højere og højere grad lod det indgå i partnersamarbejdet også at håndtere dette spørgsmål. Der har i den forbindelse været stor interesse for civil beredskabsplanlægning. Som led i at beskytte NATO mod masseødelæggelsesvåben er oprettelsen af et missilskjold. Det, NATO-landene har drøftet, har ikke for alvor været et nationalt missilskjold, hvor indkommende missiler over et land skydes ned, før de kommer så langt. Dertil er uenigheden i NATO for stor. Det, man er blevet enige om er at undersøge mulighederne for “taktiske missilskjold“, dvs. beskyttelse af NATO-personel, der er indsat i kampområder, mod kort- og mellemdistancemissiler. Efter terroranslaget i USA øgedes indsatsen for at udvikle disse taktiske missilskjold, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af det forbedrede forhold til Rusland. På topmødet i Prag i 2002 blev NATO’s militære myndigheder bedt om at arbejde videre med spørgsmålet. Efter terroranslaget i september 2001 kom terrorbekæmpelse meget højt op på NATO’s dagsorden. I en erklæring fra december 2001 (“NATO’s Response to Terrorism“) defi neres terrorisme som en risiko mod Alliancens sikkerhedsinteresser, og håndteringen af denne risiko som en grundlæggende for sikkerheden. Selvom NATO efter terroranslagene udviste stort sammenhold, er der dog fortsat lande, som ikke er så enige med USA i at give NATO en alt for central rolle (gælder især Frankrig) 26 . Ikke desto mindre vedtog NATO på topmødet i Prag i 2002 en omfattende pakke af tiltag med henblik på at imødegå terrorismen. I topmødeerklæringen udtrykker stats- og regeringscheferne, at NATO’s såkaldte transformation skal vise “vores vilje til at beskytte vores befolkninger, territorier og styrker fra ethvert væbnet angreb, inklusive terrorangreb, som kommer udefra. Vi har vilje til at afskrække, gribe ind, forsvare og beskytte os mod ethvert angreb på os i overensstemmelse med Washington-traktaten og FN-pagten“. Det førte til vedtagelsen af en altomfattende tilgang til bekæmpelse af terror. Mange af tiltagene præsenteres andetsteds i bogen. Det blev vedtaget at oprette en reaktionsstyrke (NATO Response Force), “som kan bevæge sig derhen, hvor der er behov for dem, understøtte operationer på afstand og over lang tid og nå deres mål“ (jf. kapitel 4). Tilgangen omfatter også de allerede igangværende bestræbelser på mere effektivt at lukke det såkaldte kapacitetsskel mellem USA og Europa (jf. kapitel 6). Derudover handler terrorbekæmpelsen ikke mindst om at forbedre delingen af efterretninger, hvil- 26 Medcalf, ibid., forthcoming 67
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gouré, Daniel, “Nuclear Deterrence, Then and Now” i Policy Review, No. 116, december 2002/januar 2003. ket har været et kildent emne i NATO også historisk, forbedre kommando-, kontrol- og kommunikationsforhold (for at lette kampen i kampområdet) samt en indsats for at hindre cyper-terrorism (vedr. globale netvæk). NATO vedtog også et militært koncept for terrorbekæmpelse, der omfatter mulighed for offensive aktioner (nedkæmpe terrorister eller fratage dem deres militære muligheder), forsvar, dvs. beskyttelse af NATO’s områder og befolkninger samt planlægning af en indsats efter et angreb, så incitamentet for terrorister til at udføre et angreb reduceres. NATO vedtog også at styrke samarbejdet med partnerlandene om terrorbekæmpelse. Af disse emner kan navnlig spørgsmålet om offensive operationer komme til at give problemer NATO-landene indbyrdes. Spørgsmålet om, på hvilke vilkår NATO-landene må gå offensivt frem i forhold til terrorister (og evt. stater, der huser terrorister), kan give anledning til politiske og folkeretlige uoverensstemmelser mellem landene. Diskussionen berører det meget konfl iktfyldte spørgsmål om, hvorvidt en alliance eller en stat må handle forebyggende (på engelsk: preventive) over for en trussel, der tager til, og hvad kriterierne er for at handle foregribende (på engelsk: pre-emptive) over for et nært forestående angreb. NATO kan risikere at stå i en situation, hvor et eller nogle få lande vil ønske at handle fx over for terrorister, før der ligger beviser for, at et angreb er forestående, og at andre lande ikke vil. Resultatet kan blive handlingslammelse og risiko for, at et land – USA – mister interessen for NATO. NATO’s militære koncept for terrorbekæmpelse: counter-terrorism (terrorbekæmpelse, offensiv) anti-terror (terror-modforholdsregler, defensiv) consequence management (konsekvensstyring, “total-forsvar“) Til sidst et ord om NATO’s strategi, strategien om fl eksibelt gensvar. Da Den Kolde krig sluttede, var der ikke særlig stor politisk lyst til at diskutere et emne, som nær havde splittet Alliancen i 1960’erne og ført til store uenigheder. I topmøde-erklæringen fra Rom i 1991 kom det til at hedde, at anvendelse af atomvåben var “even more remote“. Nogle politikere havde gerne kaldt dem “weapons of last resort“, men det blev afvist for ikke at afskære NATO fra førstebrug af disse våben. 27 Clinton-administrationen ønskede heller ikke at sætte en ændring i gang, som kunne sprede sig til andre områder som ringe i vandet, men da Bush-administrationen kom til, tog den konsekvensen af sit syn på truslens karakter og opsagde nogle af de aftaler, som på hver sin måde havde støttet de militære strategier (fx ABM-traktaten) ud fra den betragtning om, at verden ikke længere rummede to supermagter, der stod over for hinanden, men mange og uforudsigelige risici. 28 3.5. Sammenholdet i NATO Da Den Kolde Krig sluttede, og Sovjetunionen forsvandt, var der mange både i hovedstæderne og i NATO, der åbent spurgte, om NATO stadig var relevant. Mange konkurrerende interesser og prioriteter dukkede op igen,
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?