Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

unionens nedskæringer af strategiske atomvåben. Et beslægtet område er spredningen af lette våben og håndvåben, som er blevet billige at producere og anskaffe – både for regeringer og enkeltpersoner, som er destabiliserende i sig selv, og som kan gøre det svært at gennemføre fredsbevarende operationer. Men det tungeste emne på dagsordenen blev kontrol med spredning af masseødelæggelsesvåben – først de sovjetiske, og senere dem, som var i, eller som man frygtede ville spredes til, de såkaldte “slyngelstater“ og til terrorister. Det har især været USA, som pressede på for at give NATO en rolle på dette område. Kontrol med spredning af masseødelæggelsesvåben har op gennem 1990´erne ikke været nær så synligt som partnerskabsprogrammet og krisestyringsopgaverne, der var rettet mod det europæiske område. Det har også været et meget konfl iktfyldt emne. NATO-landene diskuterede således spørgsmålet op gennem 1990’erne uden at blive enige. <strong>Se</strong>lvom NATO i fl ere erklæringer og det Strategiske Koncept fra 1999 slog fast, at masseødelæggelsesvåben udgjorde en trussel mod NATO, var der i virkeligheden ikke enighed blandt NATO-landene om det for alvor var en opgave for NATO. De vesteuropæiske lande var mindre tilbøjelige til at gøre det til NATO-anliggende og mere til et anliggende for FN. De var heller ikke overbevist om, at “slyngelstaterne“ udgjorde så stor en trussel, som USA gerne ville have dem til at mene. 18 Men efter terrorangrebene 11. september 2001 ændredes vilkårene, og kontrol med masseødelæggelsesvåben blev et af de tunge punkter på NATO’s dagsorden. Indsatsen mod spredning af masseødelæggelsesvåben blev – især efter 11. september-angrebene – koblet til kampen mod terrorisme. Dette område er blevet højprofi leret og kan – ikke mindst i amerikansk optik – gå hen og blive NATO’s eksistensberettigelse i fremtiden. 3.4. NATO’s styrker i nye roller Efter Den Kolde Krig blev NATO’s opgaver langt mere politiske end tidligere, men i modsætning til Harmel-processen, hvor politiske og militære midler var relativt adskilte, befandt NATO’s militære styrker sig nu ofte i helt nye roller, hvor de forventedes at udføre politiske og diplomatiske opgaver. I det efterfølgende beskrives tre af NATO’s store indsatsområder, nemlig partnersamarbejde, krisestyring og våbenkontrol samt terrorbekæmpelse. Partnersamarbejde Samarbejdet mellem NATO og landene i den hedengangne Warszawapagt er et eksempel på NATO’s styrkede politiske rolle. Partnersamarbejde var på mange måder løsningen på cirklens kvadratur. Ikke alene formåede det Sovjetunionens udenrigsminister Edward Shevardnadze besøger NATO Hovedkvarteret i december 1989. NATO Photo 18 Medcalf, Jennifer, NATO, A Beginner’s Guide, One World, 2004, forthcoming 57
58 at inddrage de østeuropæiske lande uden at genere Rusland. Det kunne også berolige de lande, som ikke ville udvide NATO med det samme, men som gerne ville give NATO en rolle i Østeuropa, med, at udvidelse (først) ville ske, når landene var parate. Endelig dækkede samarbejdet hele det brede sikkerhedsbegreb, dvs. politik (fx demokratiudvikling), økonomi (fx omstilling af forsvarsindustrien til civil industri og hjælp til omskoling af afskediget militært personel), miljø (fx rensning af forladte militærbaser), det civile samfund (fx respekt for menneskerettigheder) og militær (fx militært samarbejde med NATO og NATO-lande). Det startede med, at NATO’s udenrigsministre kun en måned efter Berlinmurens fald greb chancen og opfordrede til dialog og samarbejde mellem Øst og Vest. Kun fi re dage senere tog den sovjetiske udenrigsminister Shevardnadze imod invitationen og besøgte NATO. Det skabte ikke så lidt røre i organisationen at se den tidligere fjende vandre rundt i dens bygninger. Men det var en vigtig begyndelse. I sommeren 1990 – først på udenrigsministermødet i Turnburry og derefter på topmødet i London – rakte Alliancen formelt “østlandene... hånden i venskab“. Det dækker over, at NATO oprettede diplomatiske forbindelser med tidligere Warszawapagt-lande. På det tidspunkt havde der været fl ere offi cielle besøg af østlande i NATO, og Manfred Wörner havde allerede aflagt fl ere besøg i de tidligere Warszawa-pagtlande. Det nyskabende lå i, at Østblokken aldrig under Den Kolde Krig NATO’s strategi i 1991: dialog samarbejde kollektivt forsvar havde anerkendt NATO som institution, men kun de enkelte NATO-lande. Det ændrede sig hurtigt. Med vedtagelsen af NATO’s Nye Strategiske Koncept i 1991, kom der endnu mere kød på Alliancens politikker. Ifølge Det Strategiske Koncept skal Alliancens politik bygge på dialog, samarbejde, kollektivt forsvar bl.a. med henblik på krisestyring og konfl iktforebyggelse. Militæret indgår i alle fi re elementer, men bortset fra det kollektive forsvar, er rollerne i højere grad politiske eller diplomatiske og handler ikke længere kun om at nedkæmpe en fjende, men fx sikre sig politiske resultater. NATO vedtog i Rom også at give denne dialog og dette samarbejde et forum med Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (på engelsk I 1997 blev NACC omdannet til Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd, EAPC. Arbejdet har omfattet forskellige politiske og sikkerhedsmæssige emner, krisestyring, regionale spørgsmål, våbenkontrol, spredning af masseødelæggelsesvåben, planlægning og budgetlægning, civil beredskabsplanlægning og miljøspørgsmål, afhængig af deltagerlandenes interesser. EAPC mødes en gang om måneden blandt ambassadører og en gang om året på udenrigsminister- og forsvarsministerniveau. EAPC kan også mødes på topmødeniveau, samtidig med at Det Nordatlantiske Råd mødes på topmødeniveau. EAPC’s arbejde foregår multilateralt og supplerer det, der sker i Partnerskab for Fred.
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?