16.07.2013 Views

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

58<br />

at inddrage de østeuropæiske lande uden at genere Rusland. Det kunne<br />

også berolige de lande, som ikke ville udvide NATO med det samme, men<br />

som gerne ville give NATO en rolle i Østeuropa, med, at udvidelse (først)<br />

ville ske, når landene var parate. Endelig dækkede samarbejdet hele det<br />

brede sikkerhedsbegreb, dvs. politik (fx demokratiudvikling), økonomi (fx<br />

omstilling af forsvarsindustrien til civil industri og hjælp til omskoling af<br />

afskediget militært personel), miljø (fx rensning af forladte militærbaser),<br />

det civile samfund (fx respekt for menneskerettigheder) og militær (fx militært<br />

samarbejde med NATO og NATO-lande).<br />

Det startede med, at NATO’s udenrigsministre kun en måned efter Berlinmurens<br />

fald greb chancen og opfordrede til dialog og samarbejde mellem<br />

Øst og Vest. Kun fi re dage senere tog den sovjetiske udenrigsminister<br />

Shevardnadze imod invitationen og besøgte NATO. Det skabte ikke så<br />

lidt røre i organisationen at se den tidligere fjende vandre rundt i dens<br />

bygninger. Men det var en vigtig begyndelse.<br />

I sommeren 1990 – først på udenrigsministermødet i Turnburry og derefter<br />

på topmødet i London – rakte Alliancen formelt “østlandene... hånden i<br />

venskab“. Det dækker over, at NATO oprettede diplomatiske forbindelser<br />

med tidligere Warszawapagt-lande. På det tidspunkt havde der været fl ere<br />

offi cielle besøg af østlande i NATO, og Manfred Wörner havde allerede aflagt<br />

fl ere besøg i de tidligere Warszawa-pagtlande. Det nyskabende lå i, at<br />

Østblokken aldrig under Den Kolde Krig<br />

NATO’s strategi i 1991:<br />

dialog<br />

samarbejde<br />

kollektivt forsvar<br />

havde anerkendt NATO som institution,<br />

men kun de enkelte NATO-lande. Det<br />

ændrede sig hurtigt.<br />

Med vedtagelsen af NATO’s Nye Strategiske<br />

Koncept i 1991, kom der endnu<br />

mere kød på Alliancens politikker. Ifølge<br />

Det Strategiske Koncept skal Alliancens politik bygge på dialog, samarbejde,<br />

kollektivt forsvar bl.a. med henblik på krisestyring og konfl iktforebyggelse.<br />

Militæret indgår i alle fi re elementer, men bortset fra det<br />

kollektive forsvar, er rollerne i højere grad politiske eller diplomatiske og<br />

handler ikke længere kun om at nedkæmpe en fjende, men fx sikre sig politiske<br />

resultater. NATO vedtog i Rom også at give denne dialog og dette<br />

samarbejde et forum med Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (på engelsk<br />

I 1997 blev NACC omdannet til Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd,<br />

EAPC. Arbejdet har omfattet forskellige politiske og sikkerhedsmæssige<br />

emner, krisestyring, regionale spørgsmål, våbenkontrol, spredning<br />

af masseødelæggelsesvåben, planlægning og budgetlægning,<br />

civil beredskabsplanlægning og miljøspørgsmål, afhængig af deltagerlandenes<br />

interesser. EAPC mødes en gang om måneden blandt<br />

ambassadører og en gang om året på udenrigsminister- og forsvarsministerniveau.<br />

EAPC kan også mødes på topmødeniveau, samtidig<br />

med at Det Nordatlantiske Råd mødes på topmødeniveau.<br />

EAPC’s arbejde foregår multilateralt og supplerer det, der sker i Partnerskab<br />

for Fred.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!