Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

5. NATO og de
internationale organisationer
5.1. Indledning
NATO’s opgaver og NATO’s medlemskreds har ændret sig med udviklingen
i det internationale samfund. Også andre internationale organisationer
har ændret sig. Med disse ændringer forandres forholdet og
arbejdsdelingen mellem organisationerne. Globaliseringen har ført til
øget interaktion mellem mennesker og mellem stater, og der er sket
en sammensmeltning af sfærer, der før var ret så adskilte – sikkerhed er
fx blevet et spørgsmål ikke alene om militær, men også om økonomi,
miljø, menneskerettigheder, demokrati osv. De i stigende grad forbundne
transnationale problemer har medført et øget behov for at organisere det
internationale samfund og et øget behov for koordination. Tendensen er,
at de væsentligste internationale organisationer i stigende grad bliver
et sammenhængende net med overlappende funktioner og medlemskredse.
I 1999 blev en NATO-ledet styrke indsat i Kosovo for at yde sikkerhed.
Styrken havde mandat fra FN og blev indsat efter NATO’s intervention i
foråret (som ikke havde FN-mandat). Under beskyttelse af NATO’s styrke
stod FN for politiarbejde, retligt arbejde og civil administration. OSCE
stod for demokratisering og opbygning af organisationer. EU stod for
genopbygning og økonomisk udvikling. De fi re organisationer havde således
hver deres rolle at spille i genopbygningen af fred og stabilitet.
I dette kapitel ses der nærmere på NATO’s forhold til de andre internationale
organisationer. Indledningsvis redegøres der for den traditionelle
arbejdsdeling mellem organisationerne. Derefter diskuteres NATO’s nuværende
forhold til EU, OSCE og FN. I belysningen af NATO’s forhold til
de andre organisationer, er der i de enkelte afsnit udvalgt en række skæringspunkter,
som kan illustrere nogle af de problematikker, organisationerne
står overfor. Disse skæringspunkter er relevante, men er på ingen
måde udtømmende for forholdet mellem organisationerne.
5.2. Den traditionelle arbejdsdeling
Den europæiske sikkerhed varetages i dag af en række organisationer
- EU, NATO, OSCE og FN. Traditionelt har der imidlertid været en ret fast
arbejdsdeling mellem disse organisationer, og sikkerhedsaspektet har
ikke gennemsyret dem alle.
FN (De forenede Nationer) har via organisationens brede geografi ske
sammensætning status som normdannende organisation. Med normdannende
menes, at FN’s charter og beslutninger truffet af FN’s generalfor-
89