Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

med de problemer, der var forbundet med at træffe brede internationale
beslutninger i Den Kolde Krigs fastlåste struktur. Beslutninger, som både
USA og Rusland stod bag, havde derfor en ganske særlig og betydningsfuld
karakter. OSCE havde således en separat integrerende rolle som
brobygger mellem de to supermagter. Ruslands medlemskab af OSCE
har desuden naturligt medført at Rusland under Den Kolde Krig har prioriteret
OSCE og fremført organisationen som en vigtig sikkerhedspolitisk
aktør. Også efter Den Kolde Krig har Rusland argumenteret for, at en
bredere geografi sk organisation end NATO skulle varetage europæisk
sikkerhed – evt. en helt ny sikkerhedsorganisation, hvor der var plads
til russisk medlemskab. Endelig for det tredje har OSCE gennem årene
udviklet en fremragende evne til at tage sig af bløde sikkerhedsopgaver,
herunder krisestyring, overvågningsopgaver og konfl iktforebyggelse.
Senest har OSCE deltaget i valgobservation i forbindelse med valget i
Ukraine i efteråret 2004.
OSCE udfordres
Efter Den Kolde Krigs afslutning er forholdet mellem NATO og OSCE
ændret: For det første har udvidelserne af NATO betydet, at NATO nu
omfatter 26 lande, og fl ere medlemmer er på vej. NATO’s erklærede selvopfattelse
indeholder et udvidelses- / integrationsperspektiv – NATO ser
det som en opgave i sig selv at vokse sig større – ikke for størrelsens skyld,
men for at integrere postkommunistiske stater i det transatlantiske fællesskab
og dermed udvide det vestlige værdi- og sikkerhedsfællesskab.
Udvidelse er således en sikkerhedspolitik i sig selv 4 . Med NATO´s udvidelser
efter Den Kolde Krigs afslutning vokser organisationens legitimitet.
Argumentationen følger her devisen: Jo fl ere medlemmer, desto større
legitimitet bag beslutninger og aktioner. OSCE’s centrale rolle kompromitteres
således at et udvidet og ændret NATO.
For det andet er der efter Den Kolde Krigs afslutning sket væsentlige forbedringer
i forholdet mellem NATO og Rusland. NATO’s forhold til Rusland
er blevet institutionaliseret – først gennem det såkaldte Permanente
Fællesråd (Permanent Joint Council), hvorigennem Rusland deltog i visse
dele af NATO’s arbejde og siden gennem det nye NATO-Rusland råd.
Med det nye NATO-Rusland råd (oprettet i 2002) er Ruslands deltagelse i
organisationen intensiveret og Rusland deltager nu i selve NATO´s beslutningsproces.
Dette gælder kun en afgrænset del af NATO´s beslutningsområde
og det er op til de ”rigtige” NATO-medlemmer at bestemme på
hvilke. Men alligevel: Rusland deltager i dag i NATO i en grad, der ikke er
set tidligere. Ruslands deltagelse og indfl ydelse i NATO har den umiddelbare
konsekvens, at OSCE’s enestående rolle som brobygger mellem USA
og Rusland reduceres. Jo mere indfl ydelse Rusland får i NATO, jo mindre
unik – for den vestlige verden og for Rusland - synes OSCE at være.
For det tredje er NATO’s sikkerhedsfokus efter Den Kolde Krigs afslutning
blevet bredere og mange af de problematikker, som OSCE arbejder med
på det konkrete plan, er faktorer, som NATO nu også beskæftiger sig med
på et mere overordnet niveau: Demokratisering, menneskerettigheder,
mindretalsbeskyttelse osv. Sammenfaldet af fokusområder og erkendel-
4 Vedby Rasmussen, Mikkel,
Jo fl ere jo bedre, s.
50, Dansk Udenrigspolitisk
Institut, København 2001
95