Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

ser i Danmark. I forbindelse med det amerikanske fl yvevåbens mulighed
for at udføre strategiske bombninger i Sovjetunionen anmodede den
amerikanske regering i 1951 Danmark og Norge om at stationere 225
(taktiske) jager- og bombejagerfl y. Flyene skulle underlægges SHAPE
og betjenes af amerikansk arbejdskraft. Efter to års forhandlinger med
Washington, hvor et vigtigt konfl ikttema var Danmarks mulighed for at
bruge fl yene i forsvaret af dansk territorium, en note fra Moskva, der
advarede mod at stationere fremmede styrker i Danmark samt et norsk
nej til fredstidsstationering, takkede regeringen i midten af 1953 nej til
stationeringen ”i den nuværende situation”. Året efter indgik den danske
og amerikanske regering dog aftale om, at amerikanske fl y kunne bruge
danske fl ybaser i krisesituationer og i forbindelse med øvelser. 9
De danske regeringer accepterede NATO’s strategier i perioden – i hvert
tilfælde offentligt og på et overordnet plan. Det betød ikke, at der ikke
var elementer i strategierne, som vakte bekymring. Selve atomvåbnene
vakte således i Danmark, som i det øvrige Europa, det velkendte dilemma
mellem på den ene side håbet om, at atomafskrækkelsen ville virke, og at
disse våben ikke ville komme i anvendelse, og på den anden side skrækken
for, at de faktisk ville blive brugt i krigsførelsen. Derudover vakte det
bekymring om, hvorvidt Sovjetunionen ville opfatte atomvåbnene som
provokerende. Danmark fi k (formodentlig derfor) i den første strategi
fra 1949-50 slettet referencen til atomvåben, men allerede strategien fra
1954 genindførte termen (jf. kapitel 2). Bekymringen skyldtes ikke mindst,
at Danmark befandt sig i en udsat position – både i forhold til Sovjetunionen
og indenrigspolitisk i forhold til de skeptiske kræfter. Danmark
godkendte imidlertid – som de øvrige NATO-lande, men uden større
begejstring – det amerikanske forslag til strategi i 1954.
Det andet forbehold gjaldt atomvåbnene og deres opstilling på dansk
jord. I forbindelse med gennemførelsen af strategien om massiv gengældelse
fra 1957 blev Danmark kontaktet af den amerikanske regering med
et tilbud om opstilling af forskellige typer fremføringsmidler til både konventionelle
og atomare ladninger. Igen reagerede Moskva med et brev,
der advarede om konsekvenserne i tilfælde af et dansk ja. Henvendelsen
blev afvist, men regeringen udtalte i maj 1958, at et tilbud om atomammunition
ikke burde modtages ”ud fra de foreliggende omstændigheder”.
Afvisningen gjaldt ikke konventionel ammunition. 10 Forbeholdet på
atomvåbenområdet kom i centrum i forbindelse med nedstyrtning af et
B-52 bombefl y i 1968, der fi k regeringen til at præcisere, at forbeholdet
også gjaldt Grønland. I den mellemliggende periode havde danske regeringer
stiltiende accepteret overfl yvning med atombevæbnede fl y (jf. det
såkaldte H.C. Hansen-brev fra 1957).
1960’erne: Støtte til NATO’s politiske rolle
1960’erne er blevet kaldt en konsolideringsperiode 11 . Deri ligger, at
NATO-medlemskabet ikke var genstand for nogen særlig politisk opmærksomhed
i Danmark. I forbindelse med, at Washington-traktaten
nærmede sig de 20 år, og det blev muligt at melde sig ud med et års
varsel, og i forbindelse med, at supermagts-afspændingen efter Cuba-
9 Villaume, ibid., kap. 6.
10 Villaume, ibid., kap. 7.
11 Petersen, Nikolaj,
“The Dilemma of Alliance,
Denmark’s Fifty Years with
NATO” i Smith, Gustav (ed.),
A History of NATO, The First
Fifty Years, Vol. 1-3, Palgrave
Publishers Ltd., 2001.
139