Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

116
14 Gazzini, ibid., s.6.
15 Stuart, ibid., s. 124.
16 de Wijk, ibid.: s. 27.
I forbindelse med operationerne i Bosnien gik NATO gradvist længere
med hensyn til at anvende magt. For det meste forelå der et FN-mandat,
men i 1995, da NATO iværksatte luftangreb mod bosnisk-serbiske stillinger,
var der medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, der mente, at NATO var
gået for langt. Rusland og Kina anså angrebene for at være gengældelse,
ude af proportion med serbernes handlinger og i uoverensstemmelse
med FN’s resolutioner. 14 Protesterne blev afvist.
NATO’s strategiske koncept fra 1999 blev vedtaget midt under bombningerne
af Kosovo. Med hensyn til krisestyringsopgaver er der ikke ændret
så meget i forhold til strategien fra 1991, men der er en vis enighed om,
at NATO tildeler sig en mere robust fredsstøttende rolle i form af de nye
”krisestyringsoperationer” (på engelsk: crisis response operations). Det,
at NATO vedtog konceptet under en operation, hvor der var almindelig
enighed om, at der ikke forelå noget klart FN-mandat, kunne tolkes således,
at NATO sendte et signal om fremtidens operationer.
Artikel 6
Artikel 6 drejer sig om den geografi ske rækkevidde af forsvarsforpligtelsen.
Traktatområdet er vigtig at fastlægge af fl ere årsager: Strategisk,
fordi områdets grænser kan sige noget om, hvilke mulige aggressioner,
alliancen skal planlægge efter; Operationelt, fordi jo større traktatområde
er, jo sværere er det at forsvare, træne, planlægge for. Og politisk, fordi
områdets størrelse siger noget om det ”nordatlantiske fællesskabs” ansvarsområde.
Spørgsmålet var da også omgærdet med interessekonfl ikter
før traktatens underskrivelse.
I udgangspunktet var det meningen, at traktatområdet skulle dække
det europæiske territorium og Nordamerika plus Atlanterhavet/luften
over mellem de to kontinenter, men det blev også diskuteret, om de
europæiske stormagters kolonier skulle være dækket, hvilket Storbritannien
og Frankrig var meget interesserede i. Men det var USA imod: Det
ville blive for svært militært, og politisk ønskede man ikke at blande sig
i europæernes kolonikrige – endsige hindre afkoloniseringen. Udtrykket
”nord for krebsens vendekreds” blev valgt, fordi dette område dækkede
ovenstående og afskar de afrikanske og asiatiske kolonier.
Under Den Kolde Krig var NATO ikke aktiv uden for sit traktatområde som alliance.
Det er klart, at medlemslandenes engagement uden for NATO påvirkede
Alliancens muligheder. Således sugede Korea-krigen, afkoloniseringskrigene
(Indokina, Vietnam) og krigene Mellemøsten aktiver ud af NATO,
men NATO var ikke engageret militært uden for sit traktatlige område, selvom
mange af de spørgsmål, som blev diskuteret, handlede om forhold uden
for traktatområdet. 15 Men der var kræfter, der på skift gerne så, at NATO gik
uden for traktatområdet. Til at begynde med var det de europæiske magter,
og op gennem 1970’erne havde USA gerne set, at NATO skulle kunne sættes
ind i konfl ikter i den tredje verden, hvilket europæerne ikke ønskede. 16
Efter Den Kolde Krigs afslutning udviklede spørgsmålet om traktatområdet
sig drastisk. I 1990 og 1991 blev det diskuteret, om NATO kunne ud-