Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Men nu kom der nye aktører på den sikkerhedspolitiske scene, hvilket påvirkede de deltagende regeringer og dermed samarbejdet i NATO. Det var lidt forskelligt fra land til land, hvilke aktører som havde størst gennem slagskraft. Mens de traditionelle sikkerhedspolitiske aktører var regeringsledere, ministre og embeds mænd samt de parlamentariske aktører (ordførere, udvalgsfor mænd og partiledere) be gyndte nu også medier, interesseorganisationer, græsrods organisationer, internationale parti grupper, alternative tænketanke, enkeltpersoner mv. hver på deres måde at påvirke og kræve indfl ydelse på den førte politik. Disse andre aktørers aktiviteter – især fredsbevægelsernes – nærmest eksploderede i forbindelse med NATO’s dobbelt beslutning – til stor forundring og harme blandt de ansvarlige regeringer. 40 En anden faktor, der påvirkede sammenholdet i NATO, var en række regeringsskifter i både USA og Vesteuropa i begyndelsen af 1980’erne. I USA kom republikanernes kandidat Ronald Reagan til som præsident. Og i Vesteuropa blev socialdemokratiske regeringer afl øst af konservative, herunder i Tyskland, Storbritannien og Danmark. De socialdemokratiske regeringer, som nu sad i opposition, blev oplevet som uansvarlige og i færd med at skifte politik navnlig i forhold til den dobbelt beslutning, som de tidligere havde været tilhængere af og ansvarlige for. Deres protester mod NATO’s dobbeltbeslutning blev oplevet ekstra voldsomt, fordi beslutningen var taget kollektivt i NATO – og ikke bilateralt mellem USA og de enkelte lande, hvilket var det normale, når det handlede om atomvåben. Op gennem 1970’erne havde den europæiske integration stået stille, men fra midten af 1980’erne kom der (med EF-Pakken om Det Indre Marked) langsomt gang i integrationen igen. Og i takt med det øgedes den europæiske selvtillid. Det førte næsten uundgåeligt til sammenstød med præsident Reagan, som ikke var særlig fl ittig til at konsultere med sine allierede forud for de store nedrustningsaftaler. Som reaktion herpå opstod forestillingen om at genoplive Den Vesteuropæiske Union, som havde sovet tornerosesøvn lige siden 1955. I 1987 – efter topmødet i Reykjavik i 1986, hvor Reagan ikke havde ønsket at konsultere med de allierede i NATO, blev der i WEU vedtaget den såkaldte Haag-platform, der skulle puste liv i den europæiske sikkerheds identitet 41 . De europæiske hovedstæders reaktion (London, Paris og Bonn) skal ses på baggrund af den ovennævnte koblingsproblematik, hvor mellemdistancemissilerne blev set som “koblingsmidlet” mellem USA og Europa samt på baggrund af de enorme protester og pres fra fredsbevægelserne og de politiske kriser, som de europæiske regeringer måtte igennem i forbindelse med opstillingen af de amerikanske missiler. Samarbejdet i NATO var under stort pres i 1970’erne og 1980’erne i en sådan grad, at solidariteten fi k en ny og særskilt værdi i sig selv. På en ny måde blev NATO’s politikker (atompolitik, brudensharing osv.) set som en test på solidariteten og det transatlantiske sammenhold, at brud på disse politikker, som i øvrigt var vedtaget i enighed, gav anledning til voldsom kritik og anklager om at sætte den frie verdens eksistens over styr. Hen mod slutningen af 1980’erne skete der en opblødning i positionerne i takt med, at Sovjetunionen ændrede karakter, og NATO-landene skulle til at fi nde sig til rette med disse reformer. 40 Faurby, Holm og Petersen, ibid., 1986. 41 Jensen, Frede P., WEU, Den Vesteuropæiske Union, SNU, København, 1994. 43
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede Det trusselsbillede, som i 1940’erne blev tegnet af Sovjetunionen, var af en stærkt ekspansionistisk magt. Sprængning af den første sovjetiske atombombe og Korea-krigens udbrud bekræftede NATO-landene i dette trussels billede. Men da Stalin døde i 1953, forbedredes forholdet en smule. I 1960’erne skete der en ændring i synet på Sovjetunionen sådan at forstå, at Sovjetunionen i stigende grad blev betragtet som en aktør, hvis handlinger kunne påvirkes – ikke alene afskrækkes. Samtidig skete der det, at mulige styrkeprøver mellem Øst og Vest fl yttede fra Vesten og til Den Tredje Verden, hvor især de europæiske lande havde fraskrevet NATO nogen militær rolle. 1970’erne var præget af de mange aftaler om samarbejde, nedrustning osv. på den ene side og en stigende bekymring med hensyn til Sovjetunionens hensigter på den anden. Det gjaldt især opstillingen af den nye type missiler i Europa. Da Sovjetunionen i midten af 1980’erne skiftede politisk ledelse, skabte det håb om, at der kunne skabes mere varige politiske forbedringer. Mål Målet under Den Kolde Krig var forsvar af NATO-landenes territorium i henhold til traktatens Artikel 5. Målet var også at opretholde den liberale verdensorden og sikre Europas genopbygning. Da muligheden bød sig i 1960’erne, kom nedrustningsforhandlinger, altså politiske opgaver, til at supplere det territoriale forsvar. Midler NATO har gjort brug af både konventionelle og atomare midler. Med atomvåbnenes voksende antal blev den atomare afskrækkelse selve kernen i strategien for national overlevelse. Det gjaldt for de tre lande, som selv har atomvåben, og det kom til at gælde for NATO’s strategi overordnet set. Men atomafskrækkelsen blev med tiden suppleret med en forhandlingsdel, hvilket ikke mindst de mindre lande tillagde stor vægt. Den helt særlige balance mellem afskrækkelse og forhandling blev fundet med Harmel-rapporten, som gav udtryk for det princip, at Alliancen på én og samme tid skal kunne afskrække fra angreb og forsvare området og forhandle sig til resultater fx på nedrustningsområdet. Den atomare afskrækkelse havde to udformninger under Den Kolde Krig. Den første udformning (hvor der var to strategier om “massiv gengældelse”) fra 1950’erne gik ud på, at NATO i princippet skulle gengælde
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?