Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

strofehjælp og krisestyring. Igen var det op til PfP-landet selv at opregne, hvad det ville deltage i. Erfaringerne med dette arbejde har ikke kun været positive. Det har været en dyr og svær opgave at forandre og tilpasse traditionelle, østeuropæiske værnepligtssystemer til NATO’s nye struktur. PfP var Clinton-administrationens ide. Den faktiske udformning var resultat af de mange af og til modsatrettede ideer såvel i det amerikanske politiske og administrative liv som blandt NATO-medlemmerne. Men på forsvarsministrenes møde i Travemünde ultimo 1993 kunne den amerikanske forsvarsminister præsentere ideen, som gik næsten uændret igennem på topmødet i Bruxelles i januar 1994. Partnerskabssamarbejdet i form af PfP fortsætter, men vil formodentlig ændre karakter i de kommende år. Én årsag er, at en stor gruppe af central- og østeuropæiske PfP-medlemmer er blevet medlem af NATO. Det har skabt en heterogen gruppe af lande, som ikke nødvendigvis har samme interesser, herunder de tidligere neutrale eller alliancefrie lande, de centralasiatiske og kaukasiske lande, enkelte lande på Balkan samt Rusland, Hviderusland og Moldavien. Det betyder dog ikke, at tanken bag PfP er opgivet. Den forsøges nu indarbejdet i samarbejdet med lande omkring Middelhavet (se nedenfor). NATO har indledt samarbejde med lande og områder, der ligger ud over PfP. Det gælder Rusland, Ukraine, Middelhavslandene, Sydøsteuropa (dvs. Balkan) og – senest – Mellemøstregionen (på “engelsk“: Broader Middle East). Det følgende ser kort på disse samarbejdsområder og de problemer, de er løbet ind i. Samarbejdet med Rusland fi k særlig stor betydning op til Madrid-topmødet i 1997, hvor NATO inviterede Polen, Ungarn og Tjekkiet med. Forud var det lykkedes at indgå en særlig aftale med Rusland. I den forbindelse blev Det Permanente NATO-Rusland Fællesråd (PJC) oprettet. NATO og Rusland nåede kun lige at lære hinanden at kende ved forhandlingsbordet, før NATO indledte sin Kosovo-kampagne, og Rusland udvandrede og afbrød samarbejdet med NATO. Efter terrorangrebene mod USA indledte NATO og Rusland et langt mere substantielt samarbejde og ændrede formen på det. Det nyoprettede NATO-Rusland Råd skulle angiveligt rette op på nogle af de skævheder, der var indbyggede i PJC, nemlig at NATO-landene havde afstemt deres politik på forhånd, hvorefter Rusland ikke havde særlig stor indfl ydelse på den. Samtidig med, at NATO Indledte et samarbejde med Rusland, skabtes et omfattende samarbejde med Ukraine, som dog var drevet af andre hensyn. Ukraine har aldrig udgjort nogen trussel mod NATO eller blandet sig i NATO’s udvidelser efter Den Kolde Krig, men NATO har ønsket at understøtte Ukraines selvstændighed (i forholdet til Rusland) ud fra strategiske hensyn, idet ukrainsk tab af suverænitet ville ændre det strategiske landskab i Europa betragteligt. NATO har også været inddraget i stabi- Præsident Boris Jeltsin. 1996. POL FOTO 61
62 litetsfremme i Ukraine, herunder ikke mindst hjælp til omstilling af det ukrainske forsvar og bistand til demokratiudvikling. I 1994 indledte NATO samarbejde med nogle lande omkring Middelhavet i den såkaldte Middelhavsdialog. Dialogen har – som navnet mere end antyder – været et politisk og i langt mindre grad et praktisk samarbejde. Syv lande deltager, nemlig Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Marokko, Mauretanien og Tunesien. Middelhavsdialogen har ikke kunnet bygge på den samme positive forhåndsindstilling som PfP, og der har været udbredt skuffelse over de manglende resultater. NATO-landene besluttede derfor at styrke dialogen og supplerede den på topmødet i Istanbul i 2004 med et Istanbul Samarbejdsinitiativ. Dette initiativ rækker længere ud, og omfatter nu også Mellemøstregionen (Broader Middle East). NATO’s deltagelse i krisestyring NATO’s strategiske koncept fra 1999 Krisestyring: At være parat til, ud fra en konkret vurdering og gennem enighed i overensstemmelse med Artikel 7 i Washington-traktaten, at bidrage til effektiv konfl iktforebyggelse og til at gå aktivt ind i krisestyring, herunder krisestyringsoperationer. 21 Palin, Sir Roger, Multinational Military Forces: Problems and Prospects. Adelphi Paper 294, The International Institute for Strategic Studies, 1995, s. 25. Det formelle grundlag for NATO’s omfattende indsats på krisestyringsområdet i 1990’erne kom faktisk mange år efter, NATO havde indledt de første krisestyringsoperationer. I Rom 1991 havde NATO erklæret, at midlerne var dialog, samarbejde og forsvar bl.a. for at “forebygge og håndtere sikkerhedstruende kriser“. I Oslo i juni 1992 havde NATO givet tilsagn til CSCE og i december 1992 til FN om at støtte deres operationer. <strong>Se</strong>nere topmødeerklæringer har på baggrund af erfaringerne fra Balkan bekræf- tet NATO’s rolle på krisestyringsområdet, men det var først i april 1999 – midt under NATO’s bombardementer i Kosovo – at NATO med sit Strategiske Koncept legaliserede udviklingen i krisestyringsbegrebet, således som det havde fundet sted i mellemtiden. NATO har deltaget i næsten alle former for kriseoperationer, men har måttet erkende, at der er operationer, Alliancen – eller rettere Alliancens medlemslande – er bedre til at udføre end andre. I de første år af 1990’erne trådte NATO – som det øvrige internationale samfund – ind i konfl ikten i ex-Jugoslavien uden at være forberedt på opgavens karakter. Den erfaring, man gjorde, var, at så længe operationen var en klassisk fredsbevarende operation, og parterne på landjorden også opførte sig derefter, var de politiske og militære risici relativt små og opgaven til at udføre. Men hvis operationen eskalerede til en fredsgennemtvingende operation fx på grund af parternes manglende vilje til at overholde egne aftaler eller på grund af direkte sabotage (ex på “mission creep“), var risiciene pludselig langt større, og hele NATO’s troværdighed som militær alliance stod på spil. NATO tog da også konsekvensen deraf og krævede i 1995 et større ansvar for operationen uden at skulle dele det med FN 21 . NATO har deltaget i forskellige former for diplomatisk fredsskabelse, fx med Milosevic forud for Dayton-aftalen, men mest markant var NATO-landenes (eller for at være helt korrekt: Kontaktgruppens) forhandlinger med både serbisk og kosovo-albansk side under de forhandlinger, der fandt
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?