Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

I Ester Gregersens artikel ”Læring i undervisningen på en netbaseret uddannelse” diskuteres det, hvad samspillet mellem face-to-face og netundervisning betyder for de studerendes muligheder for læring i undervisningen. Videre diskuteres, med afsæt i begreberne undervisningsdifferentiering og klasserums-ledelse hvilke didaktiske fordringer netbaseret uddannelse af ’blended mode’ typen stiller til underviseren. I artiklen ”Uddannelsesbehovet på Færøerne” præsenteres ’hands-on’ og med afsæt i en kortlægning af pædagogprofessionen på Færøerne, hvordan netuddannelsen har været at gennemføre fra en studerendes perspektiv. Elin Debes beskriver sine egne erfaringer fra sit studie på Dannerseminariets netuddannelse – gennemført bosiddende på Færøerne - og relaterer disse til lærings- og IKT-didaktisk teori. Det konkluderes at særligt det fleksible i uddannelsen, og de kulturelle forskelle har haft betydning for uddannelsesforløbet. I Tina Ingstrups artikel ”Kroppen i cyberspace” stilles de for pædagoguddannelsen særligt aktuelle spørgsmål: hvordan opbygger vi et æstetisk laboratorium i cyperspace? Er det overhovedet muligt at forbinde hoved og krop på en computer? Det diskuteres og formidles, gennem præsentationen af læring i forhold til et æstetisk rum, et konkret eksempel på et undervisningsforløb og en diskussion af nettets muligheder og begrænsninger, hvorledes drama og kroppen kan tænkes ind i et læringsforløb virtuelt, hvorved de studerende opnår kompetencer til at udøve faget i forhold til uddannelsens opstillede mål for faget. I artiklen “Et værksted i cyberspace – didaktiske overvejelser af æstetisk virksomhed udmøntet i computermedieret værkstedsfaglige kontekster” fortsætter Charlotte Bervild det linjefags-faglige perspektiv, og det søges igen er indkredset hvordan æstetiske læreprocesser med fordel foranstaltes, når læringsrummet er virtuelt. Det diskuteres hvordan netstuderende der læser faget VNT, har fysiske erfaringer med et kropsligt samt sansende fag og hvordan disse habituelle erfaringer bringes ind i det virtuelle læringsrum, hvor den studerende oplever, at læring som begreb dels kan redefineres, dels "fortolkes" 10
på flere niveauer via en social spejling. En oplevelse der synliggøres i den fælles netkonference, hvor der inddrages forskellige visualiserede dokumentationsmetoder. Afslutningsvis præsenterer Erik Thalling i sin artikel ”Digital natur – naturfaget på nettet og Færøerne” sine erfaringer med at undervise i det naturfaglige på færøerne og kulturforskellenes betydning for undervisningen diskuteres. Det skal bemærkes at forfatterne ikke sammen har defineret – er blevet enige om eller pålagt – et standardiseret begrebsligt vokabular, at skrive ud fra. Det betyder, som det måske allerede fremgår, at der vil være mange begreber for tenderende ens fænomener eller størrelser; på den ene side; computermedieret undervisning, IKT-uddannelse, e- læring, virtuel undervisning, netundervisning, cyberspace, fjernundervisning, online undervisning og på den anden side face-to-face, (F2F), klasserums-undervisning, traditionel undervisning, offline læring, tilstedeværelse, ’ordinær’ uddannelse, etc. Dette er udtryk for at områderne behandlet i antologien, både konkret udfoldet og begrebsligt er ekstremt facetteret; praktikker og begreber supplerer og afløser hinanden fortløbende og dette får lov at blive afspejlet i teksterne. Litteraturliste 11
Page 2 and 3: Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5: 3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7: 1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9: pædagoger på overvejende ’rene
Page 12 and 13: Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15: eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17: En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19: er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21: Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23: 1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25: hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29: skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61:
konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63:
En underviser, der første gang und
Page 64 and 65:
hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67:
4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69:
tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71:
studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73:
Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75:
adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77:
dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79:
Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81:
10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83:
kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85:
11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87:
6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89:
Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91:
Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93:
Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95:
undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97:
vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99:
en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101:
I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103:
10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105:
Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107:
1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109:
pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111:
erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113:
formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115:
lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117:
”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119:
Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121:
6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123:
og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125:
tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?