Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Jeg vil i det følgende fremhæve fire forskellig tilgange til løsningsopgaver samt
erfaringsopsamlinger med afsæt i værkstedsfaget, ud fra de opgaver jeg stiller de
studerende. Det er ikke min intention, at gå i dybden med de studerendes refleksioner,
men via en opsamling af ovenstående ønsker jeg at vise, hvilke generelle tendenser der er
dominerende for de studerendes udsagn.
Min tilgang til at beskrive opgaverne er altid lidt stringent. Dette for at der ikke opstår
usikkerhed omkring målet for opgaven, da der oftest er en diskrepans mellem det tænkte
– den rumlige perception og det skriftlige – den logiske perception.
Teksten til de eksemplificerede opgaver er derfor, i denne kontekst, rettet til, men er
stort set identisk med det oprindelige materiale, som de studerende får i konferencen
(Litteraturlisten, samt artikler er dog ikke medtaget i eksemplerne).
Intentionen med opgaverne er forskellig, dels da der er fokus på at skabe et mangfoldigt
materialevalg, dels for at have relation til praksis. Dette for at inddrage de studerendes
erfaring og udvikle deres æstetiske kompetencer i relation til de pædagogiske
refleksioner der deles efterfølgende, i den sociale spejling gennem kommentarer fra
medstuderende og læreren via den løste opgave i konferencen. Denne dimension er
understøttende for identitetsdannelsen ud fra Kirsten Drotners tre spejlingsniveauer (jeg
– mig, jeg – du, jeg – verden) (Bervild, 2006:2).
En anden dimension, der også er indlejres i opgaverne, er, at arbejde med kroppen
gennem en bearbejdning af et tredimensionelt materiale. Ved at fokusere på kroppen og
kropslige aktiviteter, er der fokus på den kropslige læring i det virtuelle. Det, som Arne
Trageton mener, har betydningen for læringen om udviklingen af den spatielle intelligens,
hvor hjernens navigering af tid og sted skærper vores evne til at skabe forestillinger om
det rumlige.
126