Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

4.3 Undervisningsdifferentiering I F2Fundervisningen forsøger jeg løbende at tolke både verbale og nonverbale signaler, med henblik på at skabe bedst mulig overensstemmelse mellem de studerendes ønsker og undervisningens form. Ligesom jeg efterspørger feedback på undervisningens forløb både under og efter undervisningen, så jeg har mulighed for sammen med de studerende at tilgodese forskellige læringsbehov. Det er dog en vanskelig opgave, idet den enkelte studerende ikke kan bestemme over undervisningen i klassen, og ydermere kan undervisningens form og indhold afvige fra den enkeltes egne mål. 4.4 Klasserumsledelse Det er væsentligt at sikre en synlig ledelse med det mål, at så mange som muligt får mulighed for at ytre sig om emnet, i overensstemmelse med begrebet relationskompetence. Det er væsentligt – men lykkes langt fra altid – at give ekstra opmærksomhed til undersøgende og argumenterende indlæg, der inddrager fagfaglige perspektiver, og som viser forskelligheden og bredden i de mulige tilgange. Mens det prioriteres lavt, at alle bliver enige om en ”rigtig” fagfaglig måde at se emnet på. I undervisningen opstår nemt frustrationer, idet forskelligheden og de mange mulige argumentationsformer for en del studerende udgør en, for dem at se, unødvendig omvej til at opnå den viden, som de formoder må være målet for undervisningen. De frustrationer, som dermed også indeholdes i undervisningen, kan det være svært for mig ikke at reagere enten meget styrende på eller meget følelsesmæssigt på. Dermed blive opbygning og vedligeholdelse af tillid en betingelse for, at relationerne mellem studerende, såvel som mellem studerende og underviseren, kan rumme følelsesudbrud, f.eks. når den faglige diskussion tangerer private erfaringer. En forbavsende stor del af de studerende har i deres skoletid oplevet at blive ekskluderet fra undervisningen, typisk hvis man som elev diskuterede eller stillede spørgsmål ved 66
underviserens valg af stof og formidling af stoffet 49 . Dette er yderligere en udfordring til underviseren som leder i klasserummet, i en undervisning som forudsætter gensidighed og anerkendelse af forskellighed, som betingelse for at læring kan finde sted. 5. Muligheder og begrænsninger i F2Fundervisning Når jeg forholder mig til min undervisning ud fra begreberne faglighed, didaktik, differentiering og klasserumsledelse, så bliver det tydeligt, at det i F2Fundervisningen er en fordel, at jeg - sammen med holdet - i undervisningen løbende kan justere undervisningsform og indhold ud fra faglige, didaktiske og relationsbestemte mål med undervisningen. Så betingelserne for dialogen i undervisningen kan forstærke den enkelte studerendes muligheder for at deltage i undervisningen. Det vil derfor være af betydning, hvordan jeg inden for rammerne for undervisningen prioriterer indlæg og argumentationsformer, tilrettelægger undervisningen som smågruppe eller fælles holdundervisning i en mere eller mindre tydelig forhandling med de studerende i forhold til deres læringsbehov. Men det er en begrænsning, at denne prioritering sker løbende i undervisningen og dermed med mulighed for at overse væsentlige pointer, såvel fagligt som i forhold til individuelle læringsbehov, ligesom forløbet af undervisningen ofte vil være underlagt min tolkning af fællesskabets behov i forhold til den enkelte. Selve muligheden for valg af undervisningsmetoder er ofte til debat i undervisningen og i planlægning af undervisningen, mens det faglige indhold oftest bliver valgt af mig på trods af opfordringer til de studerende om at gøre deres indflydelse gældende. Den mundtlige dialog kan blive meget intens og kan give mange nye vinkler på kort tid, ligesom det er nemt at etablere et fællesskab blandt de talende på holdet. Et fællesskab som i rummet også omfatter de ikke talende, idet deres kropssprog er med til at signalere deres interesse eller mangel på samme, for det der foregår i rummet. Der er således 49 på ganske mange hold er et flertal af de studerende i 30’erne. Det gælder både ordinær- og merithold 67
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17: En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19: er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21: Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23: 1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25: hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29: skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61: konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 68 and 69: tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71: studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77: dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79: Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81: 10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83: kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85: 11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87: 6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89: Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91: Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93: Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117:
”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119:
Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121:
6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123:
og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125:
tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?