Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

er skrevet) – både når de skriver med hinanden, og når de beder læreren 12 om råd i forbindelse med opgaver etc. Mange studerende bruger chatten, når de hurtigt skal have afklaret konkrete spørgsmål, men som sådan er den synkrone kommunikation (og undervisning endnu) ikke særlig udviklet. På Dannerseminariet benytter vi os ikke af fx videokonferencer, altså synkrone konferencer, hvor underviser og studerende befinder sig i forskellige fysiske rum, men hvor man kan se og høre hinanden. Jeg tror dog, det er et spørgsmål om tid, før denne form også bliver en del af den daglige netundervisning, som et supplement til den skriftlige kommunikation. Det er på Dannerseminariet derfor stadig den asynkrone undervisningsform, der er udbredt. Kommunikationen kan foregå som mails der bliver lagt i konferencer, og som spørgsmål, svar og dialoger af forskellige former. Det kan være oplæg, der bliver lagt som vedhæftede filer i fx Word eller pdf, og det kan foregå i ”flydende” dokumenter, dokumenter alle kan skrive i – dog ikke samtidig. Som lærer kan man følge med i alle konferencer, og noget af det, jeg oplever, har gjort en forskel for mig som lærer, er muligheden for at kunne se med hos de andre lærere og følge deres undervisning. Som AK-lærergruppe 13 kender vi som regel hinandens materialer, kæpheste, og hvilke teoretikere man læner sig op ad. Men med netuddannelsen på Dannerseminariet kan man virkelig følge med på sidelinjen. Jeg er sikker på, at netuddannelsen på Dannerseminariet har givet et fagligt kollegialt kendskab, og en indsigt vi måske endnu ikke helt kender betydningen af. I bogen ”IT og Professionsuddannelse” 14 argumenterer Jens Aage Poulsen for, at lærerseminariernes kultur hidtil ikke har virket befordrende for at arbejde med at integrere og udnytte informationsteknologiens muligheder. Jens Aage Poulsen mener, at man bl.a. i kraft af traditionen fra Grundtvig har haft en uddannelseskultur, der har været bygget op omkring det personlige møde og det levende ord i et klasseværelse. Selvom 12 Derfor skal man som underviser også tænke over, hvad man skriver også på chatten. Det svarer lidt til, hvis ens telefonsamtaler blev optaget på bånd, og det er nok vigtigt, at man i fagforenings regi får lavet nogle retningslinier, der sikrer den enkelte medarbejder. 13 AK-fagene på Dannerseminariet er musik, drama, natur, værksted, dansk og bevægelse. 14 Odense Universitets Forlag, 2005:9 og :28 18
pædagogseminarierne har rod i en anden tid, så kan man sige, at de bestemt har været under indflydelse fra Grundtvig, og at der i visse kredse nok er en vis modstand mod teknologien 15 . Jeg mener, at traditionen fra Grundtvig med den dialogiske form for undervisning netop har været en force i forhold til netuddannelse på pædagogseminariet. Man er vant til undervisning, hvor man stiller spørgsmål til det, læreren siger, og hvor man diskuterer problematikker med hinanden. Projektarbejde/ gruppearbejde, hvor alle byder ind med læreren som vejleder, er en vigtig grundpille i pædagoguddannelse. Man kan ikke forestille sig en undervisningsform på seminariet som rene forelæsninger, men snarere det, som bl.a. Etienne Wenger taler om – nemlig praksisfælleskaber 16 , hvor man sammen konstruerer viden 17 . Wenger 18 opstiller tre dimensioner af relationer, som han mener tilsammen konstituerer et praksisfælleskab: Gensidigt engagement og forpligtelse i det fælles projekt og i hinanden (Mutual Engagement) Fælles overordnet mål og fælles virksomhed for at nå det (Joint Enterprise) Fælles repertoire (Shared Repertoire) 15 Jeg har mødt lærere fra pædagogseminarier, der indtil for ganske nylig i ramme alvor ikke ville tillægge IKT nogen særlig plads i den pædagogiske verden. 16 Netbaseret kollabarativ læring, Annelise Agertoft mfl. 2003:52 17 wikipedia – er godt eksempel på det. Det er et fælles leksikon på nettet, hvor alle bidrager med viden. Alle kan rette og skrive i den. 18 Deltager i netbaseret læring, Annelise Agertoft et al. 2003:16 19
Page 2 and 3: Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5: 3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7: 1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9: pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11: I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13: Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15: eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17: En del studerende, specielt de lidt
Page 20 and 21: Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23: 1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25: hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29: skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61: konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67: 4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69:
tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71:
studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73:
Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75:
adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77:
dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79:
Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81:
10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83:
kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85:
11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87:
6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89:
Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91:
Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93:
Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95:
undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97:
vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99:
en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101:
I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103:
10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105:
Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107:
1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109:
pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111:
erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113:
formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115:
lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117:
”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119:
Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121:
6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123:
og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125:
tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?