Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

vidste eller ikke havde tænkt over på lige den måde, som jeg kunne spørge ind til. Eller
også kunne jeg tygge lidt på det, reflektere over det, undersøge det selv og danne min
egen mening om det og måske tage emnet op igen.
Selve holdundervisningen foregik i de respektive fags konferencer, hvor alle gav deres
bidrag, og jeg synes virkelig, at man får udvidet sin horisont ved at læse-, kommentere- og
spørge ind til og diskutere egne og andres indlæg. Måske fordi man har så forskellige
erfaringer og måder at undersøge og se på pædagogiske fænomener.
Underviserne fulgte selvfølgeligt med i diskussionerne, men de behøvede ikke
kommentere på hvert eneste indlæg. De var gode til at stille nogle gode og åbne
spørgsmål og forklare tingenes sammenhæng og relevans, hvordan de kunne sættes i
forbindelse med vores praktiske arbejde, og ikke mindst til at få os til at tænke både
selvstændigt og kritisk. Jeg synes, vi for det meste havde nogle livlige og meget
interessante konferencer, hvor vi lærte at udtrykke os om faglige emner.
Med tanke på de arbejdsbetingelser, der gør sig gældende for pædagoger i dag, synes jeg,
det er en vigtig kvalifikation at kunne argumentere rimeligt klart for sine synspunkter, at
gøre det klart for sig selv, hvad det er, man egentlig vil sige og at kunne formulere sig på
en sådan måde, at budskabet kan formidles til andre. Denne kvalifikation, synes jeg, bliver
styrket i denne form for uddannelse. Man bliver bedre i stand til at formulere sig på skrift,
som i mine øjne kun kan være en fordel, da det pædagogiske arbejde i større og større
grad indbefatter skriftligt arbejde, så som evaluering, dokumentation, arbejdsbeskrivelser
osv. (Kompetencerådet, 2004:17).
6. Det virtuelle kan ikke stå alene
Men jeg synes ikke, det virtuelle kan stå alene, hvilket andre onlinestuderende også har
givet udtryk for (Palloff og Pratt 2003, Derckinck-Holmfeld og Fibiger 2002). For jeg tror
ikke, man i samme udstrækning kan få den slags fællesskabsfølelse, som kendetegnede
og stadig kendetegner vores hold, med mennesker, man aldrig eller sjældent så; eller i en
96