Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

2003:10), er det vigtigt at kunne danne sig et mentalt billede af, hvem man “snakker”
med på nettet. Dette mentale billede og den “tillid og fortrolighed” (Gynther 2005: 61)
der skal til for at kunne interagere og kommunikere over computeren, dannes på
baggrund af den fysiske undervisning, hvor deltagerne lærer hinanden at kende som hele
mennesker og ikke kun som ”navne, skriftlige udtryk og billeder” (Illeris, 2006:237)
I forhold til internetbaseret uddannelse er det vigtigt at forstå, at læringen i det virtuelle
rum ikke foregår i interaktion kun mellem underviseren der spørger, og den studerende,
der svarer, hvilket åbenbart var min opfattelse i den spæde start (Palloff og Pratt,
2003:12). Snarere er der tale om det, som kaldes kollaborativ læring, ”hvor en gruppe
mennesker i fællesskab tilstræber at lære og udvikle noget sammen” (Illeris, 2006:133).
Kollaborativ læring tager i høj grad udgangspunkt i de studerendes fælles
vidensproduktion.
Det handler således ikke om bare selv at skrive et indlæg, hvorpå man får respons fra
underviseren. Man må også læse andres indlæg, diskutere, spørge ind til, udveksle
erfaringer og synspunkter, argumentere osv., og det mener jeg kun svært kan lykkes, hvis
man ikke i en eller anden udstrækning indgår i en relation med sine medstuderende, hvor
man er tryg.
Det er lige præcis disse relationer til de andre, der blev opbygget i starten af uddannelsen,
hvor man til konferencerne gik fra forsigtige indlæg og interaktion med fremmede
mennesker til mere modige samtaler og erfarings- og vidensdeling med dem, man havde
et fællesskab med; et fællesskab, der blev opretholdt gennem hele uddannelsen i face-to-
face-undervisningen. Det er det, som adskiller denne form for kommunikation fra simpel
korrespondance over internettet (Palloff og Pratt, 2003:26).
5. Virtuel læring
En af de læringsmæssige fordele i internetbaseret uddannelse er ifølge Illeris, at
deltagerne gennem deres personlige bidrag bliver mere synlige som personer, både for
93