Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Når handlingerne skal understøttes bruges teorier, og disse tager afsæt i enten
grundlitteraturen eller man Googler sig til viden, men som Steen Larsens (DPU) påpeger,
så er information ikke det samme som viden. Information der hentes via nettet, er
således en andenhåndsoplevelse om noget konkret, hvorimod viden er forankret til
individets kropslige erfaring, som førstehåndsoplevelser, hvilket der er et stort fokus på
gennem uddannelsens værkstedsfaglige kontekst.
De æstetiske læreprocesser udvikles og formes gennem det virtuelle medie, hvor den
studerende surfer rundt og Googler sig til informationer. Disse informationer vil
undertiden kunne danne baggrund for en egentlig viden, når og hvis disse reflekteres ind i
en pædagogisk værkstedsfaglig kontekst:
”(…)målet med en æstetisk læreproces er, som for alle andre læreprocesser, at erfare og
erkende noget nyt” (Austring og Sørensen, 2006:90).
10. Værkstedsfaglige refleksioner sigter på den studerendes
værkstedhabitus
Efterfølgende er det slående, hvor lidt der relateres til nettet som læringsreference, når
studerende beskriver deres tilgang til læring af faget. Overordnede tænkes nettet –
virtuel læring - ikke som et kompromis, men beskrives som det kommunikationssystem,
der forener et arbejdsliv og studie på godt og ondt. At kunne forholde sig til teori giver
rum for refleksion af egen praksis, og hermed internaliseres et dialektisk forhold mellem
viden om praksis og teori i praksis, hvilket tydeligst synliggøres i de komprimerede
perioder, hvor fagene afsluttes, og hvor der skal præsteres en del skrivearbejde.
Det at lære sig at kommunikere og mestre det digitale medie, giver nye kompetencer;
personlige som faglige. De digitale læringsrum baserer sig på Knud Illeris’s forståelse af
voksnes læring:
134