Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

Efterskrift… Af Rune Obel Christensen Som indledningen beskriver og antologiens tekster også udtrykker, så er den netuddannelse vi har praktiseret på Dannerseminariet og praktiserer på Pædagoguddannelsen Nordsjælland/UCC ikke en færdig størrelse. Mediet er under stadig forandring og udvikling, som manglen på én endelig definition på fænomenet også understreger, hvorfor erfaringer, didaktiske rationaler og eller tekniske løsninger hurtigt kan komme til at syne bedagede eller relevante i en kontekst der har ændret sig. Siden de fleste af erfaringerne og overvejelserne er udfoldet og forfattet her i antologien, har mediet sine steder flyttet sig. F.eks. kan nævnes det forhold at forsøg med interaktion – undervisning/kommunikation - i virtuelle fællesskaber med studerende, supplerende en decideret undervisningsplatform - f.eks. Second Life på nettet, som refereres i en af artiklerne, allerede er outdated. Siden er Myspace, Facebook, Twitter og diverse wiki’er blevet domæner hvor deltagere, ved siden af det i uddannelsen ’officielle’ ’interaktive miljø’ (Christensen og Søndergaard 2009: 156), også interagerer i forhold til studiemæssige; sociale såvel som faglige, forhold. På samme måde vil det konkrete hard- og software der kan undervises på og med, også ændres med en voldsom fart, hvilket fortløbende generer nye udfordringer og muligheder på forskellige niveauer i forhold til at uddanne på, over eller med internettet og IKT. I forlængelse heraf, skal mangfoldigheden af perspektiver i antologien også læses som udtryk for, at en samlet generel didaktik for netuddannelse til professionsbachelor som pædagog, er svær at formulere. I den konkrete praksis er det selvfølgelig en fordring, at kigge på og lade sig inspirere af udfoldede generelle bud på netuddannelses-didaktikker (se f.eks. Agertoft mfl. 2003, Gynther 2005, Christensen og Søndergaard 2009) der behandler de for netuddannelse ’klassiske’ potentialer og udfordringer; det asynkrone, fleksibiliteten, den skriftlige kommunikation, det ikke-fysiske klasserum og – fællesskab, i forhold til at foranstalte autentisk, nærværende og meningsfuld uddannelse. 152
Uden det står eksplicit i artiklerne, skal det afslutningsvis – og i forlængelse af ovenstående – formidles, at de nok vigtigste parametre for, om netuddannelse (for)bliver en succes, er dels – som nævnt i indledningen – omgivelsernes opfattelse af, eller holdning til netuddannelse. I sammenhæng med dette er også uddannelsesstedets egen opfattelse af og håndtering af netuddannelse, et vigtigt parameter. Det Søndergaard og Christensen formulerer som spørgsmålet: ”Hvordan skal organisationen designes, så der er optimalt samarbejde mellem den tekniske, den administrative og den pædagogiske del?” (2009: 171). Vi vil med en solid erfaring i ryggen argumentere for et fleksibelt design, der imødekommer 4 krav. Det er nødvendigt at designet: 1. Stadfæster netuddannelse, ikke som en ’light’ eller ’sekunda’ version af traditionel, ordinær ’offline’ undervisning, men som en uddannelse der lige så berettiget og kompetent – om end af andre veje – etablerer rum for studerendes <strong>læring</strong> og kvalificering. En stadfæstelse der angår både konkrete ressourcer samt mere abstrakte størrelser som opmærksomhed, formidling og forståelse. 2. Giver rum for fortløbende korrektioner, forsøg og udvikling. Mediet ændrer sig som beskrevet med stor hastighed, hvilket betyder, at udfordringerne og mulighederne også flytter sig. Dvs. for at kvalificere IKT uddannelse, er det nødvendigt at betragte den som ’aldrig-færdig’; som en ’flydende’ størrelse, der hele tiden skal og kan skrues og justeres på. Det er særlig vigtigt at holde sig for øje, i en tid hvor standardisering er et mantra – et udtryk for kvalitet – indenfor uddannelsessektoren. 3. Fungerer efter nærhedsprincippet; lad dem der er tæt på – underviserne og de studerende – have mulighed for at skrue og justere på uddannelsens form og indhold, så den bliver ”autentisk, nærværende og meningsfuld” (ibid.) for deltagerne. 153
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17:
En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19:
er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21:
Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23:
1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25:
hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27:
3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29:
skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31:
Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33:
indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35:
indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37:
praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39:
3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41:
”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43:
5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45:
For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47:
en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49:
3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51:
der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53:
3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55:
virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57:
6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59:
. Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61:
konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63:
En underviser, der første gang und
Page 64 and 65:
hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67:
4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69:
tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71:
studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73:
Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75:
adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77:
dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79:
Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81:
10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83:
kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85:
11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87:
6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89:
Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91:
Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93:
Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95:
undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97:
vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99:
en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101:
I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117: ”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119: Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121: 6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123: og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125: tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127: Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129: 4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131: Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133: 132
Page 134 and 135: Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137: Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139: 13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141: 9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143: I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145: Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147: I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149: I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151: mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 154 and 155: 4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?