Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

”Ved at følge de studerendes egne initiativer, bekræfte dem positivt, benævne dem, og
lede handlingerne derhen, hvor succesen er i hus” (Sørensen, 2007:166 – 167).
Og netop hér kan nettet bidrage med et helt særligt læringsrum, idet gennemkigningen
og især analysen af videosekvenserne kan foregå asynkront, uafhængigt af tid og rum.
Nettet beriger den ordinære uddannelse, og mediet stiller krav til både underviser og
studerende. Måske handler det om angst for den nye verden, som nettet åbner. Min
traditionelle undervisningsforståelse og faglighed udfordres dagligt, men samtidig er der
mulighed for at bryde traditionen og invitere nye muligheder ind i drama undervisningen.
Fiktionen og fiktionskontrakten behøver ikke, som Klaus Thestrup fremfører (Thestrup,
2007:59-82), finde sted konkret mellem scene og sal eller imellem mennesker konkret.
Fiktionen kan opstå i hovedet på deltageren og derved finde sted på nettet, hvis vi
behersker teknikken til det.
Ligeledes åbner nettet mulighed for at agere uafhængigt af tid og rum – mulighederne er
flere end begrænsningerne, men væsentligt er, at jeg som underviser hverken forfalder til
ukritisk jubel-begejstring for nye medier og muligheder eller surmulende angst for det
ikke umiddelbart begribelige – at jeg formår at navigere i tid, rum, figur og fabel, også når
kukkassen erstattes af skærmen.
Dette ikke blot fordi vi på Dannerseminariet befatter os med netbaseret uddannelse, men
i endnu højere grad fordi multimediet er en helt integreret del af børne- og
ungdomskulturen. Derved bliver de moderne medier og brugen af disse noget centralt,
når vi skal forstå den pædagogiske professions muligheder i praksis. Hvis vi ikke, som
dramapædagoger, indarbejder medierne i vores undervisning, kan det være min
bekymring, at faget kommer i fare, og risikerer at dø ud i nogle områder af praksis feltet.
116