Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

netundervisningen. Underviseren har derfor rig anledning til at forholde sig til sine
muligheder for igennem didaktiske overvejelser at bidrage konstruktivt til de studerendes
betingelser for læring.
Det kan tage nogen tid, før man som underviser reagerer på, at studerende ikke deltager i
netundervisningen eller i F2Fundervisningen. Det kræver således en god kontakt mellem
studerende og undervisere at tilpasse de store krav til disciplinering af arbejdsindsatsen i
en uddannelse, som både består af netundervisning og F2Fundervisning, til de forskellige
vilkår, som enhver voksen studerende oplever igennem et studie på 3 – 3½ år.
I forbindelse med selv et kort tids begrundet fravær bliver netundervisningens fordel (at
man ikke behøver at være til stede synkront) ofte til et tveægget sværd. Muligheden for
at få overblik over og evt. indhente det fagligt forsømte består i at forholde sig til de
faglige spørgsmål og de andres indlæg i konferencen, uden mulighed for at få feedback på
egen tilegnelse. De synlige forventninger om forberedelse og aktiv deltagelse på nettet,
der fordrer, at man sorterer i de måske rigtig mange ulæste indlæg, bliver til en
stressfaktor i stedet for en hjælp og en mulighed.
Dette betyder ligeledes, at mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af studiet ofte
opleves ambivalent i forhold til forpligtetheden på det fælles ansvar og mål (jf.
forudsætningerne i kollaborativ læring i en uddannelse 66 ). Det gælder såvel de
studerende som undervisere.
Det er således væsentligt, at undervisere og studerende betragter it, dels som en
forudsætning for undervisningen, dels som et medie med både muligheder og
begrænsninger i forhold til den netbaserede pædagoguddannelse.
66 Netundervisning er ofte kendetegnet af kollaborativt organiseret læring med tre karakteristika: At gruppen i fællesskab konstruerer
sin viden, at gruppen arbejder med en gensidig forpligtelse og at den arbejder mod et fælles mål, Henrik Rander (2002).
79