Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

Som færdiguddannet pædagog vil man selvfølgelig også komme til at møde personlige grænser i sit pædagogiske virke, og her er det en fordel at have erfaringer fra tidligere ”møder med egne grænser” og håndtering af disse, suppleret med en viden om, hvilken betydning ens reaktion i aktiviteten har for barnet. 2. Er det sandt? Selvom fortælletraditionen er mere levende på Færøerne end i Danmark, var der den samme generthed at spore som blandt danske studerende, da jeg introducerede fortælleøvelser i bedste Kirsten Thonsgaard 80 stil. Fortælling er en glimrende metode til at formidle og efterbearbejde naturoplevelser og til at videregive biologisk viden, samtidig med at fortællingen på bedste måde inddrager fortælleren og tilhøreren i en fælles begivenhed. Yderligere trænes den personlige fortælling, hvor fortælleren må give noget af sig selv for at virke overbevisende og dermed troværdig. Undervisningens mål er, at give den studerende de grundlæggende teknikker i at kunne blive en god fortæller. Igennem øvelserne bygger den studerende et par fortællinger op, der kan indgå som basis i hendes fremtidige repertoire. Øvelserne foregår i selvvalgte små grupper, hvor alle på skift er fortællere, aktive tilhørere og kritikere. Både de tidsmæssige og indholdsmæssige rammer for øvelserne er fastlagte. 80 Kirsten Thonsgaard er mag.art. dramaturg, forfatter m.v. F.eks. ”Det store øde”; 1991 og sammen med Karin Flensborg: ”Tid til fortælling” 2003 144 Da jeg gik i skole, blev mit ynglingsfag kaldt ”Naturhistorie”. Til hver time havde lærerinden medbragt udstoppede dyr eller farverige plancher med de dyr eller planter, der skulle fylde timen ud – og timen gik alt for hurtigt. For det var historiefortælling om livet - derude i naturen, som lærerinden i øvrigt aldrig tog os ud i. De ældre af os husker sikkert Dr. Lieberkind, der begejstrede os, når han fortalte og tegnede om dyr for os fjernsynsseere, og de yngre har sikkert bemærket blikket hos os ældre, når vi har fortalt om disse forførende udsendelser. Nu hedder det ikke længere naturhistorie, men ”Værksted, natur og teknik” – men det behøver vel ikke gå ud over børnene?
Hver øvelse afsluttes i fællesskab. Tanker og følelser luftes her, jeg inddrager eksempler fra min lytterunde i grupperne og knytter noget teori til øvelserne. Emnerne for fortællingerne tager udgangspunkt i de studerendes egne naturoplevelser. Der udover har jeg den formodning, at de studerende opdager, hvordan oplevelserne kommer frem i hukommelsen, samtidig med de bruger dem, og at de tydeliggør, hvilken vigtighed barndommens naturoplevelsers har for mange af vores holdninger som voksne. Hvis den studerende ikke i forvejen har positive erfaringer med frie fortællinger, mener jeg, at overvindelserne er for store til at de selv vil springe ud i at bruge denne metode i deres pædagogiske arbejde. De skal skubbes blidt igennem processen for at få tilstrækkelige sejre til at turde gå videre på egen hånd – og det sker bedst i en fælles mundtlig proces. 3. Skriften på nettet De studerende møder og overvinder også egne grænser på nettet under uddannelsen. De studerende skal skriftliggøre alt, når de er aktive. Kropssprog, mimik og tonefald indgår ikke i skriftsproget. Derfor skal det, der skal formidles, formuleres mere klart og forståeligt, end hvis det blev formuleret verbalt. Det er tydeligt, hvilke studerende, der er aktive med indlæg i undervisningen. I parentes bemærket, betyder det, at underviseren med mange hold bruger meget tid på at registrere de studerendes aktivitet eller mangel på samme. Der er tydeligt, at vores netstuderendes generelt udvikler en større skriftlighed end vores øvrige studerende. Dette er en kompetence i forhold til en del af det pædagogiske arbejde, særligt i forhold til registreringer, dokumentation og ansøgninger. Meget andet af kommunikationen på nettet bliver præget af meget korte kommentarer i ”taleform”, hvor den manglende uddybning erstattes eller suppleres med smileys og lignende. De fungerer som en simpel, men unuanceret kompensation til talesproget eller den detaljerede skriftlige tekst. 145
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17:
En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19:
er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21:
Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23:
1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25:
hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27:
3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29:
skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31:
Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33:
indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35:
indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37:
praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39:
3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41:
”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43:
5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45:
For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47:
en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49:
3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51:
der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53:
3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55:
virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57:
6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59:
. Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61:
konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63:
En underviser, der første gang und
Page 64 and 65:
hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67:
4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69:
tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71:
studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73:
Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75:
adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77:
dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79:
Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81:
10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83:
kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85:
11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87:
6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89:
Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91:
Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93:
Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117: ”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119: Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121: 6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123: og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125: tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127: Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129: 4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131: Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133: 132
Page 134 and 135: Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137: Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139: 13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141: 9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143: I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 146 and 147: I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149: I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151: mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153: Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155: 4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?