Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

og helt konkret, værkstedskonferencen. Når dette er i spil, vil den studerende kunne surfe og navigere på flere niveauer. Da teknikken rummer et asynkront rum for social spejling, efterlades der mulighed for at arbejde retrospektivt, fordi ophævelse af tid og sted er eksisterende. Vi erkender gennem kroppen og denne erkendelse perciperes i vore hjerner, som et sansemæssigt depot, der til enhver tid kan genkaldes, dette være sig på godt og ondt (M. M. Ponty 73 ). Vi taler om den kropslige fænomenologiske tilgang til viden om verden i nuet. Denne erkendelse er subjektiv og beror altid på en relation til det objektive. Det lille barn lærer sig viden om en given genstand ved at føle, smage, lugte og se, hermed udvikles sansesystem for senere brug i livet. Gennem kroppen positionerer vi os i relationer og interagerer med hinanden i rummet og med tingene. Men rummet og tingene indvirker også på den måde, vi bruger vores krop, i mødet med objektet: ”Vi erhverver os således gennem det direkte møde på en og samme tid en kropslig forankret sanselig viden om os selv og verden og en følelsesmæssig vurdering af denne viden” (Austring og Sørensen, 2006:88). 2. Symbolsproget er tegn på noget mere ”Alle symbolske former er skabt med en kommunikationshensigt, og deres specifikke betydning udvikles i et kommunikativt, socialt samspil. Fra vi er ganske små, udvikler vi i samspil med vores forældre og andre vokse en række fælles symboler” (Austring og Sørensen, 2006:49). I det virtuelle rum erkendes verden gennem disse symboler, der er indlejret i vores habitus gennem en facetteret socialisering, og det særlige for værkstedsfaget er, at hånden er redskabet for udformningen af denne forståelse, gennem et konkret udtryk. 73 Arne Tragetons definition på individets erkendelse af det tredimensionale, som betydningsfuldt for udvikling af rumlig perception. Denne perception skal være indlejret for at kunne navigere i det virtuelle rum, der jo er et konstrueret tredimensionelt rum 122
Der er derfor et øget fokus på, om denne symbolske genkendelse, kan bibringe den studerende en kompetence i at udtrykke sig gennem det æstetisk sprog. Vel vidende, at det er en anden tilgang til <strong>læring</strong> af værkstedsfaget; end den normative face-to-face in classroom 74 . Pointen er, at det bliver synligt for alle i værkstedskonferencen, når de mange former for æstetiske udtryk bringes i spil. Denne synlighed eksponeres via den enkeltes færdighed med computeren og dokumentationen gennem fotos og andre medier. Hermed skabes der rum for at kunne respondere og kommentere på hinandens æstetiske udtryk, samt fælles stillingstagende til dette i konferencen. Man kan sige, at den studerende på sin vis, skal kunne benytte sig af symboler og forstå disse symbolers betydning. Oftest er det symbolverden vi gennem socialiseringen genkender i en face-to-face-situation, da vi aflæser og genkender kroppens bevægelser og stemmens klang. Denne viden om det kropslige tredimensionale rum er socialiseret og ligger i det habituelle, som vi hver især orienterer os efter. Når der er tale om æstetiske læreprocesser via netundervisning, benyttes en tilgang til det tre dimensionale rum via en betragtertilgang, da beskueren benytter symboler som afsæt for kropslig æstetisk afklaring via genkendelse af en eller flere begivenheder. Da disse er dokumenteret gennem tekst og billeder, bringes beskueren ”ind i situationsrummet”, som hermed genkender symbolerne og disses intentioner. Betragteren, altså den studerende, responderer via skriftsproget i nuet. Mogens Hansens har i en lille bog ”Børn og opmærksomhed” 2002 beskrevet, hvordan individet gennem tid altid har peget og gestikuleret via kroppen. Denne interaktion mellem et medie og person(er) fortælles via Bayeux-tapetet, hvor det 70 meter lange hørbroderet ”tapet” fra ca. 900, henviser til forskellige begivenheder ledsaget af en kort 74 Mogens Hansen om udvikling af symboler samt fortællinger i et globalt perspektiv. Billedsproget har både det visuelle billedsproget via symboler samt det verbale via ord der er knyttet til disse symboler. 123
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17:
En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19:
er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21:
Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23:
1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25:
hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27:
3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29:
skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31:
Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33:
indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35:
indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37:
praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39:
3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41:
”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43:
5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45:
For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47:
en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49:
3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51:
der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53:
3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55:
virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57:
6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59:
. Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61:
konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63:
En underviser, der første gang und
Page 64 and 65:
hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67:
4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69:
tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71:
studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77: dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79: Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81: 10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83: kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85: 11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87: 6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89: Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91: Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93: Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117: ”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119: Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121: 6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 124 and 125: tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127: Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129: 4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131: Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133: 132
Page 134 and 135: Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137: Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139: 13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141: 9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143: I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145: Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147: I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149: I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151: mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153: Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155: 4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?