Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

”Voksne lærer det de vil lære, og det der er meningsfuldt for dem at lære. Voksne trækker i
deres læring på de ressourcer de har. Voksne tager det ansvar for deres læring, de er
interesserede i at tage, hvis der gives rum for det”. (Læring, 1999:174)
I den optik kan man måske sige, at det er optimalt, da den studerende oplever et
ejerskab. Ejerskabet skal kunne spejle sig i, dels det konkrete artefakt, dels i det skriftlige,
idet den sociale respons samt en form for semi-medlæring finder sted, da videndeling
sker konkret i konferencen. Og derfor vil det være synligt for alle, der læser med og ser
kommentarerne i konferencen.
Fotodokumentationen er central for den kollektive respons i det virtuelle, hvor kroppen,
oplever en stemthed gennem genkendelse af symboler, som efterfølgende er resonans
for den individuelle og sociale spejling, i mødet med et medie i en kulturel virtuel
kontekst.
Vi er opdraget til via billedmediet, som bl.a., dokumentariske fotografier, at betragte, se
og blive set på – voyeur. Denne form for rettethed i blikket, bruges også når fotografiet
anvendes som resonans for refleksioner, og på den måde har det altid en særlig
betydning for refleksionen, hvilke billeder den studerende bringer som afsæt for
dokumentation af den konkrete opgave. Når den studerende reflekterer dette, opleves
det også som æstetisering af kommunikationen mellem mediet som er fotografiet og den
studerende, der hermed bliver kulturskaber.
Måden billedet betragtes på og den visuelle æstetisk har betydning for
kommunikationen. Et fotografi betragtes både socialt og kulturelt ud fra betragterens
habituelle afkodning af situationen og artefakterne. Kender betragteren koden, eller skal
der bruges en øjenåbner for at knække koden?
135