Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

konstruktioner af fag, som i sig selv indeholder en på forhånd præciseret tværfaglighed. Det gælder såvel fagene: Individ, institution og samfund (IIS), Dansk, Kultur og kommunikation, Linjefag som værksted, Natur og teknik, men også faget Pædagogik, som i sig indeholder teori og metode fra Psykologi, Sociologi, Antropologi m.fl. 41 . Udgangspunktet for overvejelserne i artiklen er hovedsagelig undervisning i faget IIS, i nogle tilfælde kombineret med en studielærerfunktion i forhold til det pågældende hold. Der har i artiklen ikke været plads til at inddrage tilsvarende overvejelser angående vejledning i projektopgaver. 3.2 Didaktik/ undervisningsovervejelser. Der er på Dannerseminariet en tradition for at undervise projekt- og problemorienteret. Undervisningen kan dermed siges at ligge i forlængelse af den reformpædagogiske tradition med vægt på dialogen i undervisningen, snarere end forelæsninger. Der lægges vægt på, at studerendes læring i vidt omfang etableres gennem en individuel og fælles undersøgelse af emner ud fra en undren, problemstillinger eller spørgsmål. Det vil ofte betyde, at man som underviser understreger, at forskellighed er mere karakteristisk for dannelse af viden end konsensus omkring den sande viden 42 . Underviseren har ansvaret for at vælge de relevante emner til undervisningen i forhold til fagets bredde og mål og i relation til pædagogisk arbejde. kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. 3) Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. § 3. Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats. 41 Pædagogik, jf. Bilag 1 1. Signalement: Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 42 Det er væsentligt i pædagogisk tænkning baseret på erfaringer og forskellighed, at undervisning i andre kulturer – Dannerseminariet uddanner pædagoger via netuddannelse på Færøerne og Grønland – også afspejles i, at underviserne synliggør, og respekterer forskellige perspektiver på betingelser og kulturelle sammenhænge omkring de erfaringer, som ligger til grund for undervisningen. Det kan blandt andet ske ved at opmuntre studerende til at finde og introducere information og ressourcer, som forholder sig til deres egne kulturelle perspektiver og inddrage disse perspektiver i fagundervisningen og i projektopgaverne. Se også Korsgaard Sorensen, Elisabeth et. al. 2006: Promoting Collaborative Quality in eLearning at a Global Arena ICEL june 2006 60
Et væsentligt mål for undervisningen er de studerendes tilegnelse af en teoretisk perspektivering inden for det enkelte fag, med henblik på at kunne komme med en faglig argumentation, både i arbejdet som pædagog (profession) og i de eventuelle efterfølgende studier (bachelor). De studerendes erfaringer fra pædagogisk arbejde, f.eks. fra praktikkerne i løbet af studiet, inddrages i undervisningen. Hermed bliver undersøgelse, analyse, sammenhæng til pædagogisk praksis, faglighed og tværfaglighed væsentlige karakteristika i uddannelsen og i undervisningen. Perspektivet i undervisningen er således at udvikle forudsætninger, der støtter de studerendes læring og erfaringsdannelse, i forhold til mulighederne for selv at kunne analysere og perspektivere handlemuligheder i pædagogisk arbejde. Didaktisk betyder dette, at der lægges vægt på et ”bottom-up” perspektiv (deltagerstyring) snarere end på et mål om at reproducere en på forhånd anerkendt sand viden (Nyvang, 2004:212) 43 . Fagundervisningen er struktureret ud fra tematiserede og modulopdelte forløb. Den faglige tilgang suppleres af analyser af pædagogisk arbejde (professionen) i projektopgaver, som de studerende selv formulerer i forhold til modulets tema. Projektopgaven er tværfaglig i sit udgangspunkt. Projektopgavernes mål er at give studerende lejlighed til at kæde faglige, teoretiske overvejelser sammen med analyser af pædagogisk arbejde. Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er dels et samarbejde mellem de studerende, dels et samarbejde mellem de involverede undervisere med henblik på at etablere overensstemmelse mellem forventningerne til projektopgaverne i forhold til den fagstyrede undervisning i forløbet 44 . Skriftlige opgaver fremlægges på nettet til gensidig diskussion på holdet og til bedømmelse af underviseren, mens mundtlige opgaver fremlægges og bedømmes i F2Fundervisningen på indkaldene på seminariet. 43 I overensstemmelse med principperne i Nyvang, Tom, Tolsby, Håkon og Dirckinck-Holmfeld, Lone 2004: E -Læringssystemer og projektpædagogik: 212: ”Den virtuelle projektpædagogik bygger på en integration af følgende didaktiske principper: problemorientering, deltagerstyring, fælles projektarbejde, tværfaglighed og aktionslæring” 44 Se også Korsgaard Sorensen, Elisabeth et. al. 2006 61
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11: I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13: Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15: eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17: En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19: er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21: Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23: 1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25: hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29: skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67: 4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69: tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71: studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77: dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79: Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81: 10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83: kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85: 11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87: 6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89: Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91: Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93: Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111:
erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113:
formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115:
lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117:
”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119:
Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121:
6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123:
og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125:
tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?