Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

skriver i forbindelse med, hvordan det menneskelige og det relationelle kan læres i uddannelsessammenhænge, at ”... man kan tale om, at det menneskelige og det relationelle ikke placeres som det mest centrale, men at det faglige indhold skal tænkes samtidigt med (og måske endog sammen med) det menneskelige og relationelle” (Andersen i Tuft og Aabro, 2008:54). Det er således den faglige formidling og dets indhold, der har forrang i uddannelse, men ikke løsrevet fra den studerendes oplevede relation med mennesket i praksis. Dette gælder al undervisning, hvor jeg her reflekterer over, hvordan det relationelle og menneskelige kan læres i den netbaserede uddannelsesform. I den dialog der foregår på nettet, bliver det særligt tydeligt, hvordan pædagogikkens teoretiske dimension har forrang, mens pædagogikkens ”hvordan” og intuitive handledimension har forrang i den pædagogiske praksis, som de meritstuderende befinder sig i under hele studiet. Sammen med de weekendindkald, hvor de studerende og underviserne er sammen til face-to-face undervisning, skabes det optimale <strong>læring</strong>srum for pædagogisk refleksion, som er en vigtig forudsætning for at udvikle professionel ekspertise, hvilket, ifølge psykologen Donald A. Schön, netop udvikles ved praktikeres refleksion af teori og praksis. En kompetent praktiker besidder, ifølge Schön, professionel ekspertise, forstået som refleksion-i-handling og den spiller en central rolle i beskrivelsen af professionel kompetence (Schön 1987, i Illeris, 2000). Professionel ekspertise er den form for kompetence, som praktikere nogle gange udviser i konfliktfyldte, unikke og usikre situationer, og er en mere uigennemskuelig variant af de former for kompetence, som vi alle udviser i vores ageren i hverdagssituationer. Til begge kompetencer gælder, at de ikke afhænger af en persons evne til at beskrive, hvad vi ved, vi skal gøre, men at disse netop indeholder en tavs viden 27 og normative bedømmelse i situationen (Schön 1987, i Illeris, 2000:255f). Udfordringen for praktikeren – her den 27 En viden der er tilegnet gennem praktisk handling, og som der ikke er sat ord eller begreber på. Ikke gjort eller ikke muligt. 28
pædagogstuderende - er netop at kunne reflektere denne hverdagslige handlekompetence i forhold til en teoretisk viden for at kunne udvise den mere uigennemskuelige variant af kompetence. At skabe en professionel pædagog, som netop kan gøre krav på ekstraordinær indsigt i forhold med stor menneskelig betydning (Schön 1987 i Illeris, 2000:262) forudsætter, at refleksion-i-handling finder sted i en eller anden udstrækning. Det er denne ekstraordinære indsigt, uddannelsen skal bidrage med og være platform for at udvikle, og efter min mening lykkes det ganske godt i en netbaseret merituddannelse. For at kunne indfange, hvordan refleksion-i-handling understøttes i den netbaserede uddannelsesform, bruger jeg Schöns begreber om viden-i-handling, refleksion over handling samt refleksion-i-handling. Begreber der uddybes i næste afsnit. I bestræbelserne på at skabe det optimale <strong>læring</strong>srum for pædagogisk refleksion, knytter der sig til netbaseret undervisning også en fortløbende forholden sig til graden af lærerstyring – herunder de studerendes indflydelse på form og indhold. I face-to-face undervisningen kan grad af lærerstyring tydeligst ses ved forholdet mellem læreroplæg og deltagerstyret gruppearbejde, mens det på nettet tydeliggøres ved de indlæg, som både underviser og studerende byder ind med. Det er disse indlæg, som kommunikerer indhold, men i høj grad også tilstedeværelse (Sorensen, 2002:68). I netbaseret undervisning, advarer professor ved Center for Interaktive Medier, Syddansk Universitet Lars Qvortrup mod, at netundervisningen tager sig ud som en form for virtuelt kateder. Et virtuelt kateder forstås som en platform, hvor der af underviser som af studerende forventes en undervisning i traditionel forstand med læreoplæg og spørgende studerende, hvor tankerne om deltagerstyring og underviseren som vejleder sættes i parentes. 29
Page 2 and 3: Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5: 3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7: 1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9: pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11: I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13: Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15: eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17: En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19: er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21: Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23: 1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25: hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61: konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67: 4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69: tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71: studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77: dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79:
Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81:
10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83:
kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85:
11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87:
6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89:
Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91:
Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93:
Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95:
undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97:
vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99:
en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101:
I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103:
10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105:
Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107:
1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109:
pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111:
erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113:
formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115:
lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117:
”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119:
Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121:
6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123:
og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125:
tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?