Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Denne problematik med de manglende pædagoger og hvad man kan gøre for at løse
problemet har været rejst flere gange de senere år, både af pædagogernes fagforening
(Pedagogblaðið nr. 2, 2006:4) og i det færøske lagting (Føroya Løgting, skriftligt spørgsmål
nr. 100-23.05). Diskussionen har for det meste taget udgangspunkt i den færøske
daginstitutionslov (Løgtingslóg nr. 67 fra 10. maj 2000), der siger, at 2/3 af personalet i
daginstitutionerne skal være uddannede pædagoger. I følge formanden for de færøske
pædagogernes fagforening mangler der ca. 500 pædagoger for at opfylde dette krav
(Pedagogblaðið nr. 1, 2008:6). Desuden har der i følge formanden været langt flere
ansøgere til uddannelsen de senere år, end de ca. 24 der hvert år er blevet optaget
(Pedagogblaðið nr. 2, 2007:2).
I alle årene har det været svært at finde politisk flertal for at gøre noget ved situationen,
men det er nu lykkedes. I 2008 blev den færøske pædagoguddannelse ændret til en 4-årig
bacheloruddannelse, som led i en begyndende uddannelsesreform, og er nu en del af det
færøske universitet (Løgtingslóg nr. 58 fra 9. juni 2008). Det første år, 2008-2009, har haft
karakter af forsøgsbasis, mens der blev arbejdet med det nye lovgrundlag (Pedagogblaðið
nr. 2, 2008:21). Samtidig blev der for første gang optaget to hold med i alt 48 studerende.
Med uddannelsesreformen sigter man efter, at videregående uddannelser bliver
organiseret efter principperne i Bologna-deklarationen (Føroya Løgting, skriftligt
spørgsmål nr. 100-26.05) 70 . Dette kan man som færing kun glædes over, og
pædagogernes fagforening har gjort et stort arbejde for at få politikerne til at forstå
vigtigheden af at have uddannet personale i de pædagogiske institutioner. Dermed ser
det ud til, at Færøerne er vej mod en spændende fremtid på det pædagogiske område.
Men det har stadig lange udsigter at få opfyldt kravet i daginstitutionsloven, for selv om
der nu optages 48 studerende årligt på uddannelsen, vil det tage flere år at uddanne de
70 Der er dog ikke taget nogen beslutning om hvorvidt Færøerne skal være en del af Bologna-deklarationen, men ved at organisere
uddannelserne efter Bologna principperne skabes mulighed for at de færøske uddannelser kan sammenlignes med andre europæiske
uddannelser, hvilket gør det lettere for færinger at uddanne sig videre i andre eruopæiske lande.
88