Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

Her siger de bl. a., at denne uddannelsesform kræver af de studerende, at de er villige til at investere en hel del tid og energi på deres uddannelse. De siger endvidere, at de studerende, når de starter, ingen anelse har om, hvor meget der kræves for at gennemføre en sådan uddannelse (s. 11). Og jeg kan kun give dem ret, men samtidig er jeg glad for, at jeg ikke var helt klar over det, for så havde jeg måske afskrevet det på forhånd. For selv om det krævede meget, ville jeg ikke have været det foruden, og da interessen først var blevet vakt, var det lysten, der drev værket. Som sagt havde jeg en meget klar forestilling om, hvad skole var, og det har nok præget mine forventninger til, hvordan en internetuddannelse skulle foregå. Dette er også noget Palloff og Pratt kommer ind på. De skriver, at hvis man går ind i et så utraditionelt læringsrum som internetuddannelse er med forestillinger om traditionel læring, bliver man hurtigt frustreret (ibid:12), og det kan jeg godt nikke genkendende til. Jeg havde nok et eller andet sted en forventning om, at lærerne skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, men det gjorde de ikke. I hvert fald ikke i den udstrækning, jeg havde forestillet mig. Det tog derfor lidt tid at finde ud af, hvordan denne online undervisning foregik, og hvad man forventede, jeg skulle stille op med alle disse konferencer i det virtuelle klasseværelse. Samtidig var jeg nødt til at sætte mig ind i, hvordan en computer fungerede, noget jeg som sagt ikke havde den mindste forstand på. I starten var undervisningen i de forskellige fag ikke fordelt på uger, hvad de blev efter nogle måneder, men kørte nærmest alle samtidig. Det gjorde det svært at finde ud af, hvor og hvornår undervisningen foregik, og hvad man skulle læse først, og jeg husker det som en meget frustrerende tid. Efter et stykke tid havde jeg fået styr på computeren, og havde forstået hvordan det virtuelle klasseværelse fungerede. I en internetbaseret uddannelse spiller det e- læringssystem der benyttes selvfølgelig en stor rolle. Det e-læringssystem vi kørte med, FirstClass, synes jeg understøtter denne form for uddannelse meget godt. Det er et 90
system, der er overskueligt og let at betjene samtidig med, at det giver mulighed for forskellige skriftlige kommunikationsformer, både synkrone og asynkrone. Selve undervisningen på nettet foregik i de respektive fags konferencer, men systemet gav også mulighed for grupperum med flydende dokumenter, almindelig e-mail og chat. I forhold til internetbaseret uddannelse har Knud Illeris påpeget, at der i internetbaseret læring kræves, at de studerende har en betydelig større motivation og vilje til engagement end i traditionel læring (Illeris, 2006:237). Derfor mener jeg, at det er utrolig vigtigt i internetbaseret uddannelse, at det e-læringssystem der bliver brugt er let og overskueligt at betjene og finde rundt i, og desuden giver mulighed for forskellige former for kommunikation. Opleves e-læringssystemet som besværligt, kan det gå ud over motivationen, der igen får betydning for, i hvilket omfang den studerende deltager i undervisningen. I en internetbaseret uddannelse er man nødt til at logge sig på og deltage i de aktiviteter, der foregår i det virtuelle klasseværelse for i det hele tage at fuldføre uddannelsen. 4. Fællesskab Men uddannelsen foregår ikke kun på internettet. Gennem hele uddannelsen har undervisningen på nettet været suppleret med fysisk undervisning eller face-to-face undervisning, som det også kaldes, som for det meste er foregået på Færøerne, hvor studernede og undervisere tilbragte en weekend sammen. I starten af vores uddannelse var vi til et indkald på seminariet over en weekend, hvor vi fik fysisk undervisning, kunne se seminariet, møde medstuderende og nogle af underviserne samt danne studiegrupper og få en indføring i FirstClass. Da jeg, som de fleste andre fra mit hold, ikke kendte en sjæl, havde dette stor betydning, for selv om man ikke husker alle sine medstuderende efter at have mødt dem den ene gang, husker man mange af dem og de undervisere, man møder. 91
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17:
En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19:
er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21:
Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23:
1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25:
hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27:
3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29:
skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31:
Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33:
indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35:
indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37:
praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39:
3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61: konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67: 4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69: tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71: studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 76 and 77: dog også kunne fastlægge nogle ro
Page 78 and 79: Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81: 10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83: kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85: 11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87: 6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89: Denne problematik med de manglende
Page 92 and 93: Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117: ”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119: Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121: 6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123: og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125: tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127: Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129: 4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131: Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133: 132
Page 134 and 135: Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137: Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139: 13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?