Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

som jeg ved flere lejligheder har udleveret til både ordinære studerende og net-
studerende. Skemaet indeholder typiske danske forårsbebudere blandt almindelige dyr
og planter. Ideen er, at lokke de studerende ud i naturen og rette opmærksomheden mod
forandringer af dyre- og plantelivet gennem foråret.
Studerende, der havde deres daglige gang på seminariet, kunne notere deres fund i
naturfagslokalet, de netstuderende på naturfagssiden. De fleste af vores netstuderende
er samtidig meritstuderende, og deres opgave er, i den udstrækning det er muligt, at
introducere iagttagelserne om forårets kommen sammen med de børn, unge eller voksne
de er sammen med i institutionerne.
Da jeg ikke kunne finde noget tilsvarende skema for Færøerne, opfordrede jeg de
studerende til at udvikle deres eget, gerne inspireret af ”Natur & Ungdoms” skema. De
studerende tog virkelig opgaven på sig, og diskussionen gik livligt mellem de studerende
indbyrdes og med mig om relevante dyr og planter. Var det for eksempel relevant at
medtage husdyr? Og kunne standfugle bruges? Ud over, at de studerende forholdt sig til
træk- og standfugle, og om hvilke tegn der kunne tolkes som forårstegn, øvede de
studerende sig i at indsamle materiale om de valgte arters biologi og indvandringshistorie.
Hertil kom et væld af beretninger om iagttagelser, barndomsoplevelser og ældre folks
erfaringer med forårstegn på Færøerne 84 .
Fælles for disse to forløb var, at de begge inddrog de færøske studerendes kulturelle
baggrund. Mange færingerne ser sig stående meget alene med deres brug af naturen,
blandt andet i forhold til fuglefangst i yngletiden, hvalfangst, og til dels deres brug af får
og slagtning af lam. På grund af omverdens negative forholden-sig-til-denne-tilgang-til-
naturen har færingerne fået en særlig bevidsthed om denne del af deres kultur, og dette
skaber et betydningsladet fællesskab.
82
Egentlig betyder fænologi if. Gyldendals fremmed ordbog (1976): læren om de periodiske forandringer i dyrs og planters livsytringer
(spec. sammenhængen m. klima).
83
Kan nu findes på: http://obsnatur.dk/index.php?content_id=11802
84
Ifølge bl.a. Dahlgren og Szczepanski 2001 s. 86 er folkefortællinger, sagn og myter stadig af betydning for vores dannelse.
147