Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

virtuel læringsterminologi; “face2face”. Jeg synes også, det kræver mere end det, man får
fra indkaldene, og her kan grupperne spille en vigtig rolle.
De fleste fra mit hold har haft den samme gruppe gennem hele uddannelsen. På et
tidspunkt ville de fra seminariets side gerne, at vi lavede en omfordeling i grupperne, men
det ønskede de fleste af mine medstudernede ikke, og derfor fortsatte grupperne, på nær
to, med samme medlemmer i gruppen gennem alle tre år, uddannelsen varede. På en
internetbaseret uddannelse kan man spørge, om det at holde fast i den ene gruppe
gennem hele udannelsen ikke forhindrer, at man kommer til at kende de andre
medstuderende. Det mener jeg ikke, det har i vores tilfælde. Jeg vil faktisk sige, at vi
kender hinanden rigtig godt, men vi har også gjort en indsats for, at grupperne ikke blev
små lukkede grupper, og havde forbindelse til hinanden på forskellig vis.
Grupperne, synes jeg, af flere årsager havde stor betydning. En er selvfølgelig, at det er i
grupperne, vi har kunnet vende alle problemstillingerne på færøsk, som jo er vores
modersmål. I min egen gruppe valgte vi at mødes rimelig ofte hjemme hos hinanden, bl.
a. mødtes vi også en overgang fast hver tirsdag aften, til det vi kaldte teoretikeraften. Det
gik ud på at læse noget teori, som vi så mødtes for at snakke om. Her vi fik vendt og
drejet mange forskellige teorier og sat dem i sammenhæng med det meget forskellige
arbejde vi havde.
Det synes jeg, jeg har lært meget af, for man var nødt til at forberede sig på en mere
forpligtende måde, da vi forventede af hinanden, at man havde læst lektien grundigt og
gjort sig nogle tanker og overvejelser, inden vi mødtes. Disse aftener kunne være ret
interessante, og ofte var det også medstuderende fra andre grupper, der ønskede at
deltage.
Det var også i grupperne, man åbent og ærligt kunne indrømme, at man ikke “forstod en
skid af det hele”, og hvor man ved hjælp fra de andre gruppemedlemmer fik det sat ind i
97