Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Tragetons bog om konstruktionsleg i børnehaven og børnehaveklasse, beskriver hans
skelsættende forskningsresultater, hvor han fokuserer på pædagogens didaktiske
tænkning, i forhold til et nuanceret valg af materialer. Hans to fokusområder er,
konstruktionsleg og formningsleg. Disse former for aktiviteter skal pædagogen have for
øje, og pædagogen skal skabe rum for udfoldelse gennem en facetteret æstetisk læring
(Bervild, 2008:3)
En tredje dimension er den diskursive tilgang, hvor empiri og æstetiske virksomhed
understøttes af en faglig objektiv analyse. Dog viser det sig, at denne analyse oftest har et
stort element af personlig empiri, når de studerede kommer på banen med deres
kommentarer, som de henter fra egen praksis. Udfordringen i diskussionerne ligger så i,
at få refleksionen op på et fagfagligt niveau og vinkle dette, således at det teoretiske
kobles til den pædagogiske praksis. Om denne refleksion siger E. L. Dales meget signende,
at aktøren benytter tre kompetenceniveauer, disse har forskellige afsæt og starter med
kompetenceniveau 1. som han kalder for K.1. På dette niveau, tages der oftest
udgangspunktet i diskussionerne, og over tid retter disse sig til K.2-niveauet, hvor
diskussionerne reflekteres ind i en kontekst, for til sidst at kunne navigere på K.3-niveau.
Dette ses oftest ved eksamensfremlæggelse i værkstedsfaget, hvor teori og metode
analyseres og danner baggrund for udvikling af ny vide om noget kendt 75 .
Jeg vil i det følgende redegøre for fire undervisningseksempler, der i udgangspunktet har
det kropslige og rumlige som afsæt for et konkret æstetisk arbejde. I den kontekst skal
der arbejdes selvstændigt med de enkelte øvelser, og dette skal der redegøres for, både
visuelt via dokumentation, og sprogligt via skriftlige kommentarer og understøttende
teori. I det perspektiv ophæves den synkrone og den asynkrone tid, og det sociale bliver
afsættet for den egentlige læring.
75 E. L. Dales tre kompetenceniveauer: Erling Lars Dale: Pædagogik og professionalitet. Dales pointe med de tre kompetenceniveauer
er, at pædagogisk professionalitet ikke alene er knyttet til den enkelte lærer, men at den må aflæses i skolens samlede kontekst, i
lærerens virksomhed, i lærerkulturen, i lærerens møde med eleven og i skolens organisation.” (s. 9). Der skelnes overordnet set
mellem tre kompetenceniveauer i skolen: At gennemføre undervisning (K¹), at konstruere undervisningsprogrammer (K²), og at
kommunikere på grundlag af og selv udvikle didaktisk teori (K³).
127