Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Uden det står eksplicit i artiklerne, skal det afslutningsvis – og i forlængelse af
ovenstående – formidles, at de nok vigtigste parametre for, om netuddannelse (for)bliver
en succes, er dels – som nævnt i indledningen – omgivelsernes opfattelse af, eller
holdning til netuddannelse. I sammenhæng med dette er også uddannelsesstedets egen
opfattelse af og håndtering af netuddannelse, et vigtigt parameter. Det Søndergaard og
Christensen formulerer som spørgsmålet: ”Hvordan skal organisationen designes, så der
er optimalt samarbejde mellem den tekniske, den administrative og den pædagogiske
del?” (2009: 171).
Vi vil med en solid erfaring i ryggen argumentere for et fleksibelt design, der
imødekommer 4 krav. Det er nødvendigt at designet:
1. Stadfæster netuddannelse, ikke som en ’light’ eller ’sekunda’ version af
traditionel, ordinær ’offline’ undervisning, men som en uddannelse der lige så
berettiget og kompetent – om end af andre veje – etablerer rum for studerendes
læring og kvalificering. En stadfæstelse der angår både konkrete ressourcer samt
mere abstrakte størrelser som opmærksomhed, formidling og forståelse.
2. Giver rum for fortløbende korrektioner, forsøg og udvikling. Mediet ændrer sig
som beskrevet med stor hastighed, hvilket betyder, at udfordringerne og
mulighederne også flytter sig. Dvs. for at kvalificere IKT uddannelse, er det
nødvendigt at betragte den som ’aldrig-færdig’; som en ’flydende’ størrelse, der
hele tiden skal og kan skrues og justeres på. Det er særlig vigtigt at holde sig for
øje, i en tid hvor standardisering er et mantra – et udtryk for kvalitet – indenfor
uddannelsessektoren.
3. Fungerer efter nærhedsprincippet; lad dem der er tæt på – underviserne og de
studerende – have mulighed for at skrue og justere på uddannelsens form og
indhold, så den bliver ”autentisk, nærværende og meningsfuld” (ibid.) for
deltagerne.
153