Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

More documents

Recommendations

Info

dog også kunne fastlægge nogle roller, som kunne virke begrænsende på læringen på nettet. 8. Samspil imellem F2F og netundervisning i en netbaseret uddannelse til pædagog 8.1 Faglighed Fagligt set sker der en forskellig form for bearbejdning af emner, problemstillinger og underviserspørgsmål i de to former for undervisning. Det er underviserens ansvar at have overblik over, hvordan de enkelte undervisningsforløb og former kan understøtte hinanden, og at give de studerende mulighed for selv at danne sig et overblik over fagets faglighed, mål og metoder, i forhold til at kunne reflektere over arbejdet som pædagog og i forhold til mulighederne for at læse videre. Fagligheden i netundervisningen kommer til syne i de indlæg, som den studerende skriver, hvor de fleste af indlæggene forholder sig til underviserens oplæg til bearbejdning af teksten. En anden form for faglig fordybelse opstår i de tilfælde, hvor der udvikles dialoglignende kæder på nettet, svarende til faglige dialoger i F2Fundervisningen. 8.2 Didaktik Det er muligt i netundervisningen at komme med indlæg i fagkonferencen, når man selv har tid, mens det i F2F undervisningen sjældent vil være muligt for alle studerende at komme til orde i løbet af en undervisningsgang. Til gengæld kan F2Fundervisningen indeholde flere forskellige undervisningsformer som f.eks. studerendes spørgsmål til de læste tekster, fælles bearbejdning af teksten på baggrund af gruppearbejde, faglig argumentation i forhold til en sammenhæng mellem teksternes forskellige synsvinkler osv. Debatterne i F2Fundervisningen vil ofte være mere vidtfavnende og præget af en intensitet i forløbet, som jeg kun sjældent har oplevet på nettet. 76
F2Fundervisningen forløber mere fleksibelt og flydende i forhold til de interesser og særlige synsvinkler, som dukker op, men kan måske også opleves som mindre fagligt stringent i sit forløb end netundervisningen. 8.3 Undervisningsdifferentiering Begrundelserne for at vælge at tage pædagoguddannelsen på nettet er ofte, at det giver mulighed for at have arbejde og studere samtidig 63 . Det stiller store krav til en disciplineret indsats. Man kunne forestille sig, at det at vælge en netuddannelse i sig selv er et udtryk for de studerendes behov for metoder og læring, men det er ikke sådan det fremtræder, idet hovedparten af de studerende lægger vægt på, at få så megen F2Fundervisning tilbudt, som overhovedet muligt. Der er således ikke i første omgang tale om et fravalg af F2F, men om et tilvalg af den mere fleksible studieform. Netundervisningen er nemmere at gøre til en udveksling mellem to, f.eks. underviseren og en studerende, og tenderer dermed over mod mange dialoger ved siden af hinanden, mens andre studerende i F2Fundervisningen kan bryde ind og argumentere videre/hhv. ændre spor for alles vedkommende. Det er mit indtryk, at de to undervisningsformer tilsammen giver den ønskede og nødvendige bredde i forhold til muligheder for undervisningsdifferentiering. 8.4 Klasserumsledelse – relationsdannelse på holdet og mellem hold og underviser. Når netundervisningen fylder mest i uddannelsen, kan det være en begrænsning, at relationerne mellem holdets studerende og mellem holdet og underviseren bliver udviklet så forskelligt fra det kendte, og at skriftligheden samtidig er offentlig fra første dag i studiet. Det giver også underviserne og medstuderende den mulighed, at lære de studerende at kende uden at blive distraheret af eventuelle fordomme på grund af et overfladisk indtryk af den studerende i den fælles tilstedeværelse. 63 Det er mit indtryk, at det både gælder kvinder og mænd, på Færøerne, som i Danmark. 77
Page 2 and 3:
Netbaseret læring i pædagoguddann
Page 4 and 5:
3.5 Sammenfatning .................
Page 6 and 7:
1. Indledning - Online udvikling, l
Page 8 and 9:
pædagoger på overvejende ’rene
Page 10 and 11:
I Ester Gregersens artikel ”Læri
Page 12 and 13:
Grevy, Carlo (2005): Fra e- til i-l
Page 14 and 15:
eksempelvis fælles oplæg, forskni
Page 16 and 17:
En del studerende, specielt de lidt
Page 18 and 19:
er skrevet) - både når de skriver
Page 20 and 21:
Hvis man sætter Wengers model op i
Page 22 and 23:
1.3 Fremtiden Der er sket meget, si
Page 24 and 25:
hvordan man kan blive uddannet til
Page 26 and 27: 3. Nettet som refleksionsarena Af S
Page 28 and 29: skriver i forbindelse med, hvordan
Page 30 and 31: Det kan være svært ikke at stræb
Page 32 and 33: indsigt i dennes viden-i-handling,
Page 34 and 35: indflydelse på, hvad der er intere
Page 36 and 37: praksis, som giver en refleksion ov
Page 38 and 39: 3.3 Synkron dialog - af stor værdi
Page 40 and 41: ”man tænker ikke på det (indlæ
Page 42 and 43: 5. Litteratur Shön, Donald A. ”
Page 44 and 45: For at belyse disse spørgsmål har
Page 46 and 47: en høj grad af social udveksling i
Page 48 and 49: 3.3 Virtuel undervisning De grundl
Page 50 and 51: der kræver de rette betingelser fo
Page 52 and 53: 3.7 Moderatorrollen For at styrke d
Page 54 and 55: virtuelle undervisningspraksis. Mod
Page 56 and 57: 6. Litteraturliste Preece, Jenny:
Page 58 and 59: . Det at ”lære nogen noget” ka
Page 60 and 61: konstruktioner af fag, som i sig se
Page 62 and 63: En underviser, der første gang und
Page 64 and 65: hvordan forudsætninger og betingel
Page 66 and 67: 4.3 Undervisningsdifferentiering I
Page 68 and 69: tydelige udtryk for relationer og r
Page 70 and 71: studerende på forhånd. Det er, so
Page 72 and 73: Man kan som underviser sætte ind m
Page 74 and 75: adskille informerende mails fra de
Page 78 and 79: Der er i begge undervisningsformer
Page 80 and 81: 10. Hvilke nye forventninger til un
Page 82 and 83: kunne argumentere, hvad der af nogl
Page 84 and 85: 11. Litteraturliste: Bjerg, Jens, o
Page 86 and 87: 6. Uddannelsesbehovet på Færøern
Page 88 and 89: Denne problematik med de manglende
Page 90 and 91: Her siger de bl. a., at denne uddan
Page 92 and 93: Weekendindkaldene, som ofte indklud
Page 94 and 95: undervisere og de andre deltagere (
Page 96 and 97: vidste eller ikke havde tænkt over
Page 98 and 99: en forståelsesramme. Dermed fik vi
Page 100 and 101: I vores tilfælde har underviserne
Page 102 and 103: 10. Sammenfatning I artiklen har je
Page 104 and 105: Løgtingslóg nr. 67 fra 10/5 2000
Page 106 and 107: 1. Hvad er læring i det æstetiske
Page 108 and 109: pædagogiks virksomhed, hvis man vi
Page 110 and 111: erfaring i levet liv for de studere
Page 112 and 113: formodning om, at de ikke mødes s
Page 114 and 115: lik, betoningen af ord osv., såled
Page 116 and 117: ”Ved at følge de studerendes egn
Page 118 and 119: Jeg har nu ført tre hold net-stude
Page 120 and 121: 6. Litteraturliste Abildgaard, Kurt
Page 122 and 123: og helt konkret, værkstedskonferen
Page 124 and 125: tekst. Billede og tekst supplerer h
Page 126 and 127:
Jeg vil i det følgende fremhæve f
Page 128 and 129:
4. Den første opgave ud af fire De
Page 130 and 131:
Genbrugsmaterialet kan stamme fra h
Page 132 and 133:
132
Page 134 and 135:
Når handlingerne skal understøtte
Page 136 and 137:
Forskeren Helene Illeris (DPU 76 )
Page 138 and 139:
13. Litteraturliste: Andersen P. Ø
Page 140 and 141:
9. Digital natur - Naturfaget på n
Page 142 and 143:
I det følgende vil jeg beskrive fe
Page 144 and 145:
Som færdiguddannet pædagog vil ma
Page 146 and 147:
I forhold til pædagogens direkte k
Page 148 and 149:
I et nordisk land, hvor det regner,
Page 150 and 151:
mener jeg som sagt, at de fysiske m
Page 152 and 153:
Efterskrift… Af Rune Obel Christe
Page 154 and 155:
4. Etablerer rum hvor disse erfarin
show all

Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?