Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

evægelserne og ”lydene” skal relateres til tematikken. Ved refleksionen tages der afsæt
heri, og de studerende oplever hvorledes ”Maskinen” kan danne afsæt for diskussioner
omkring pædagogens krop og handling i rummet - hvilket blandt andet også er det deres
dramaopgave kræver.
Stemmen sættes i fokus gennem øvelser som ” ”Sig dit navn med forskellige følelser bag”.
Øvelsen efterfølges af associationsøvelsen ” Hvad tænker du, når du hører ordet
kærlighed”. Ved denne øvelse kombineres, stemmen, tanken, følelserne og
spontaniteten.
Da stemmen er et af de primære redskaber inden for drama og den pædagogiske praksis,
øger jeg de studerendes opmærksomhed på, hvordan de kan bruge stemme i deres
arbejde. Dertil perspektivers associationsøvelsen til arbejdet inden for specialområdet,
med særlig fokus på arbejdet med mennesker med hjerneskade, idet følelserne netop kan
være en vej ind til brugernes skabende kompetencer. Ved denne perspektivering håber
jeg at vise de studerende, at drama er et fag, der kan bruges inden for alle områder af
deres profession. Centralt er netop, at denne gruppe studerende har en lang
praksiserfaring indenfor mangfoldige områder af professionen, og at vi gennem
undervisningen på nettet har diskuteret og perspektiveret dramafagets mulighed i
pædagogisk arbejde i mere teoretisk belysning. Således har de gennem diskussionerne på
nettet dannet billeder af, hvad faget er, men de får nu koblet hoved og krop, således at
de også mærker fagets muligheder.
Strukturen og progressionen i øvelserne retter sig mod den afsluttende handling på
dagen, hvor de studerende skal skabe et udtryk med afsæt i tre bevægelser og tre ord.
De studerende parres to og to. De instruerer nu hinanden i at koble ord og bevægelser.
Centralt er, at kun de valgte bevægelser og de trukne ord må anvendes.
Gennem parøvelsen integreres de dramafaglige grundelementer og dramaturgiske
virkemidler, da instruktøren skal træffe valg i forhold til figur, rum, tid, rytme, spænding,
113