Netbaseret læring i pædagoguddannelsen

I det skrevne indlæg og i dialogen sker der noget vigtigt for den studerendes måde at
forholde sig til praksis på. Praksisoplevelsen holdes ud i strakt arm, den kan ses på af
andre, og dermed bliver den mulig at gøre noget ved. Der sker det, som Schön mener, er
med til at oparbejde en professionel ekspertise - nemlig refleksion over den beskrivelse,
som den studerende har lavet over egen refleksion-i-handling (Schön 1987 i Illeris,
2000:262). Om den refleksion-i-handling der sker, beskriver en studerende:
”Fordi det jeg har læst om aftenen, det er i mine tanker, når jeg sidder sammen med
brugerne, og jeg har det sådan. Hvor er det egentlig skægt, at lige præcis det jeg læser om
i det modul, det er det hele verden drejer sig om, eller det mine tanker er i forhold til
brugerne, når jeg læser om det samtidigt, altså jeg får virkelig en øjenåbner. Hele tiden og
bliver interesseret i at prøve nogen ting, så er det nu også rigtigt? Eller hvad sker der, hvis
man gør sådan og observerer – har et bestemt fokus på nogle bestemte ting, ik? Så det er
hele tiden noget med teori og så praksis sammen. Inde i mit hoved, men ikke i forhold til
mine kollegaer (netstuderende på andet år).
Videre om omsætning af teori/praksis, siger hun:
”Og det går begge veje, ikke? (de andre siger ja) – altså det er både, hvis man sidder og
læser noget teori om aftenen, så sidder man – det var ligesom i dag. Der gjorde den og
den det. Altså det er hele tiden en kobling.” (netstuderende på andet år).
En anden studerende tilføjer:
”Men jeg synes også man bruger det (teori refleksionen i praksis (red.)) hele tiden – hele
tiden. Jeg tror faktisk man bruger det mere end hvis man havde gået her 8 timer om
dagen fordi man også får det brugt rigtigt på arbejdet.” (netstuderende på andet år)
Netop i disse situationer sker det, som Peter Ø. Andersen mener, skal være til stede, når
det menneskelige og relationelle skal læres, nemlig en sammentænkning af teori og
35