Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

eskriver denne type af organisationer som både forførende, men også
grådige, da arbejdet i sådanne organisationer tager både medarbejderens
tid og medarbejderens sjæl.
Netop antallet af arbejdstimer og intensiveringen af arbejdet i de
såkaldte moderne fleksible organisationer har været i fokus i en del arbejdspladsstudier.
Disse studier konkluderer samstemmende, at det at
kunne tilbyde en tidsmæssig fleksibilitet bliver en del af konstitueringen af
den nye kønsarbejdsdeling. For selvom der i det fleksible arbejde ligger
mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden efter fx familiens behov, er det
arbejdets behov, der er i fokus fra ledelsens side. Synlighed og umiddelbar
tilgængelighed på arbejdspladsen er stadig afgørende for en eventuel belønning
i form af løn, spændende opgaver eller avancementsmuligheder.
Det at arbejde mange timer ses stadig som synonymt med engagement og
loyalitet over for arbejdspladsen (Perrons, 2003; Smithson et al., 2004;
Rutherford, 2001). Perlow (1998) beskriver, hvordan en tilsyneladende
tidsmæssig suverænitet ændres til mellemledernes udøvelse af grænsekontrol
(“boundary control”). Selvom der for højtuddannede meget ofte vil
være tale om præstationskontrolleret arbejde, så vil mellemlederne alligevel
forsøge at styre medarbejderne på arbejdstiden, da det er et af de eneste
styringsredskaber, de har. 5 Denne form for arbejdstidsstyring sker indirekte
ved fx at placere vigtige møder på ’umulige’ tidspunkter, ved løbende
at lave tidsfrister for aflevering af midtvejsrapporter, ved selv at arbejde
længe, ved at lade tilstedeværelse på arbejdspladsen (’face-time’) blive afgørende
for forfremmelser og lønforhøjelser osv.
Opfattelsen af arbejdstidsfleksibilitet som noget familievenligt bliver
således vendt på hovedet i disse studier. Den tidsmæssige fleksibilitet
ekskluderer kvinder fra visse job og jobfunktioner, fordi de stadig har
hovedansvaret for familien, og derfor ikke kan yde tidsmæssig fleksibilitet
på arbejdsgiverens betingelser (Rutherford, 2001; Everingham, 2002).
Ovenstående kan bekræftes af enkelte danske studier. Ingeniører
og DJØF’ere er blevet spurgt om deres oplevelser af belastninger i arbejdet,
og undersøgelserne konkluderer, at kvinder oplever større belastninger end
mænd, særligt når der fokuseres på balancen arbejdsliv og familieliv, lige-
5. Præstationskontrolleret skal ses i forhold til det at være tidskontrolleret. At være tidskontolleret
betyder, at man sælger et vist antal timer til en arbejdsgiver. Det er antallet af timer, der er
afgørende. At være præstationskontrolleret betyder derimod, at arbejdsgiveren i princippet ikke
interesserer sig for, hvor mange timer, man som medarbejder arbejder, men kun for, at produktet
leveres til tiden og i den aftalte kvalitet.
100 DEN HORISONTALE KØNSARBEJDSDELING PÅ ARBEJDSPLADSEN