Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

KØNSOPDELINGEN I DE
ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE
UDDANNELSER
En stor del af de gymnasiale uddannelser må forventes at lede videre til en
erhvervskompetencegivende uddannelse. I det følgende vil vi undersøge,
om kvindernes overrepræsentation i de forberedende uddannelser kan genfindes
i de erhvervskompetencegivende uddannelser.
For at sikre et retvisende billede af de erhvervskompetencegivende
uddannelser, har vi valgt at se på de 26-30-årige. Dette skyldes, at især
kvinder relativt hyppigt er op til 30 år, før de har afsluttet deres videregående
uddannelse. Vi har endvidere antaget, at en person, der er i gang med
en uddannelse i observationsåret, også færdiggør den.
Figur 2.3 viser kvinder og mænd fordelt på højeste fuldførte eller
igangværende uddannelse i 2003. Der er ikke stor forskel på de to køns
uddannelsesvalg set på hovedkategorier alene. 3 Der er en lidt større andel
mænd end kvinder, der ingen erhvervskompetencegivende uddannelse har,
men forskellen er kun på ca. 3 procentpoint. De største forskelle er, at
mænd er overrepræsenteret blandt de erhvervsfagligt uddannede med ca. 7
procentpoint., og at der er mere end dobbelt så mange kvinder som mænd,
der har en mellemlang videregående uddannelse. De længerevarende uddannelser
indeholder generelt stort set lige mange mænd og kvinder. Så
den ulige fordeling af mænd og kvinder gælder altså specielt de mellemlange
og korte uddannelser.
I figur 2.4 er uddannelsesfordelingen for mænd og kvinder beskrevet
for henholdsvis 1992 og 2003. Figuren viser, at begge køn har
oplevet en øget grad af uddannelse i det sidste årti. Endvidere har kvinder
og mænd haft en nogenlunde ens stigning i deres uddannelsesandele. De
forskelle, vi finder mellem kvinder og mænd i 2003, eksisterede altså også
i 1992.
3. Noter dog, at der godt stadigvæk kan være store kønsforskelle inden for de enkelte hovedkategorier
(som vi vil se nedenfor).
34 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET