Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

gode til, og hvad mænd er gode til, både i arbejdssammenhænge og i
familiesammenhænge. Disse forventninger er en del af arbejdspladskulturen
og bliver især synlige ved arbejdsopgavetildelingerne. Især unge kvinder
føler sig stækkede af de forestillinger, ældre kvinder, mænd og ledelse
har til kønnenes adfærd.
Kvinders og mænds forventninger til de to køns ansvarsområder i
forbindelse med familien er fuldstændigt traditionelle. Kvinderne tager sig
af den praktiske og følelsesmæssige omsorg for familien, mens mændene
primært tager sig af forsørgelsen. Dette er ikke nødvendigvis den reelle
rollefordeling i hjemmene, men den udbredte forestilling har betydning
for, hvordan kvinder og mænd forventes at agere på arbejdspladsen. Kvinder
forventes at foretrække et job med faste arbejdstider og forudsigelighed,
således at manden kan have en karriere med alt, hvad det indebærer
af lange arbejdsdage og uforudsigelighed. Manden betragtes tilsyneladende
stadig som hovedforsørger, mens kvinden betragtes som medforsørger.
Kolleger og ledelse tildeler kvinder og mænd helt forskellige egenskaber
i forbindelse med arbejdsopgaver, og dette får konsekvenser, når
arbejdsopgaverne skal fordeles. Fra interviewene på de fire arbejdspladser
tegner der sig følgende kønsforskelle: Kvinder opfattes som samlende og
sociale, mens mænd opfattes som personer, der er til mekanik og teknik.
Kvinder opfattes som personer, der trives bedst med rutine- og driftsopgaver,
mens mænd opfattes som værende glade for udviklingsopgaver.
Kvinder antages at kunne lide arbejdsopgaver, der kræver nusseri og sans
for detaljen, mens mænd i højere grad antages at være til store maskiner og
fysiske bedrifter.
Når forventningerne til de to køns ageren i forhold til familien og
i forhold til arbejdsopgaverne kobles, har vi muligvis kimen til den horisontale
kønsopdeling. Forventningerne udmøntes nemlig i forskellige arbejdsvilkår,
forskellige arbejdsopgaver, forskellige stillinger og forskellige
lønninger. Udfordringen bliver at bryde disse forventninger og forestillinger,
og hvad det angår, ser det ud til, at det lige nu er de unge kvinder, der
er mest interesserede i forandringer.
Endelig har arbejdspladskulturen betydning for den glidende
kønsopdeling. Kulturen bliver til i samspillet mellem rammevilkårene og
forventningerne til de to køn. Derfor kan man også sige, at kulturændringer
kun kan skabes ved at ændre på rammevilkårene og forventningerne til
de to køn. Vi kan fremhæve to kulturelle træk med afgørende indflydelse:
arbejdspladsens familievenlighed og kulturen vedrørende tildeling af arbejdsopgaver.
Kvinder forventes i højere grad end mænd at bruge arbejds-
22 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER